”Jeg kommer meget tidligt og henter dig”, var driver Sams melding til mig i onsdag aften. Nu er klokken 8.45, og han er ikke nået frem endnu! Det har regnet i nat – det buldrede og bragede også, men heldigvis ikke lige her over vores bjerg. Den regn, der faldt i nat, var meget tiltrængt, den første regn i dette område i de uger, jeg har været her. Alt er meget tørt og støvet, så forhåbentlig kan regnen ”dæmpe det røde støv lidt”. Trafikkaosset er altid værre efter et regnvejr, så der er ikke andet at gøre end at vente med tålmodighed. Lytte til musik og skrive lidt på computeren – de 3 medbragte bøger har jeg dog endnu ikke haft tid til åbne J Jeg tror, de bliver hernede til en anden god gang.
Temperaturen er vel nu omkring 18-19 grader (herligt for mig), men uganderne fryser, og vil helst blive hjemme i tæpperne. Jeg er spændt på at se, hvor mange børn der er i skole i dag, for de bliver allerhelst hjemme, når det er koldt og vådt.
I går var det ”Queens day” J Det er tradition, at når jeg er her, så får lærerne ”Queen cake” med små danske flag i. Det er en stor muffin, som mætter vældig godt. På vej til skole købte jeg kager og en stor klase matoke bananer, så vi kunne få matoke til vores frokost, og på skolen blev jeg modtaget af teacher Sam, som havde pyntet og oplyst sit kontor med stearinlys, fordi vi havde haft en snak om stearinlys og om lys i overført betydning. Vigtigheden af at prøve at leve et liv, hvor man ikke bare sørger for at holde sit eget indre lys tændt, men også prøver at tænde lys og glæde i andre. Det var dagens første dejlige oplevelse.
I dag skulle jeg være på egen hånd næsten J Josephine går jo til eksamen, og jeg har ikke set hende, siden vi var i Jinja sidste fredag, driver Sam har været min ”vogter”, men i dag blev vagten overtaget af teacher Sam. Med stor seriøsitet fik teacher Sam at vide, at jeg skulle være hjemme i gæstehuset kl. 20 – senest, jeg skulle sendes hjem i en speciel taxi med en god driver, og teacher Sam skulle sikre sig, at prisen var fair, og driver Sam så helst, at teacher Sam personligt sørgede for at bringe mig hjem…………. Sådan – jeg var ved at falde om af grin, men dette var ment meget seriøst. Tænk hvilken omsorg for mig, det er rørende.
I P6 forsatte seksualundervisningen, og i dag var de nået til emner som menstruation, memopause m.m. så teacher Fred syntes, at det var dejligt med kvindelig assistance – elevernes spørgelyst var nemlig stor. Efter frokost var jeg i P5, men the head teacher – teacher Sam – havde bedt mig møde på kontoret kl. 14.10! Det kunne jeg så ikke helt nå – pyh, man har så travlt, når men er ”teacher on holiday”, og dagens overraskelse var, at han og jeg skulle på udflugt. Vi skulle besøge en lille skole, som en ugandisk kvinde havde opbygget, fordi hun ”arvede nogle børn fra familiemedlemmer”. Skolen startede hun i sit hjem, så en klasse bor i garagen, resten i diverse tilbygninger. Selv er hun skoleleder på en af de offentlige skoler her i Kampala. Vi var også ude og kigge på et stykke land, som hun har købt, fordi hun på et tidspunkt gerne vil flytte skolen samt lave en kostskole. En fantastisk kvinde lidt ældre end mig, som på en måde viste mig, at det aldrig er for sent at begynde på noget nyt.  
Tilbage på Eden School ved 18.30 tiden, her var alt nu lukket, kun portvagten og 3 elever ventede på, at vi kom tilbage. Sam sikrede sig, at var lukket, og vi tog hjem til ham, hvor hans bror havde kaffe, te, brød, frugt m.m. parat til os. Den yngste bror kom hjem fra skole, og Ivan dukkede op. What a party! De havde forberedt noget musik til mig, men da der ingen strøm var, blev det et candlelight party uden musik. Vi manglede nu heller ikke musikken - vi havde det så hyggeligt og sjovt – tiden bare fløj af sted. Driver Sam havde fortalt teacher Sam, at jeg skulle være hjemme i gæstehuset kl.20, men klokken blev hen ad 23, før de to ældste brødre afleverede mig retur i gæstehuset.
Endnu en skøn og dejlig dag med herlige overraskelser.
Jeg havde lige fået skrevet, at jeg ikke havde set Josephine i en hel uge, hvorefter hun dukkede op her i gæstehuset. Hun savnede mig, og hun kom med min gomesi. Dejligt at se hende, og mens jeg iførte mig min nye gomesi for at lave mode opvisning i køkkenet, var teacher Henry dukket op, og ham har jeg ikke set i 1½ år. Dejligt gensyn.
Af sted gik det, Josephine skulle til eksamen, jeg skulle i skole, driver Sam og Teacher Amos skulle på markedet.  Eden Farm skulle udvides i dag, men det var en hemmelighed mellem driver Sam, Teacher Amos og mig. Hanen Carl, som om torsdagen havde forladt farmen, så alle måtte ud og lede efter ham, han skulle have en mage, vi kan ikke have, at han føler sig ensom. Og farmen skulle også udvides med 2 geder – et par, så farmen kan begynde en produktion. En stor overraskelse for alle, og børnene skiftedes til at gå rundt med gerne i snor!
Mens de var på markedet spillede jeg Bingo med 45 mere eller mindre urolige børn i P3 – pyh, de var virkelig ”mandagsbørn”, selv om det var fredag.
Teacher Ben inviterede mig til hans time i P6, hvor de nu var nået til Ugandas historie omkring 1900 tallet. Han er en super god underviser, og det er dejligt at overvære hans timer. Jeg har virkelig nået at lære en masse omkring Ugandas historie fra ham.
Kl. 15.15 pjækkede teacher Sam, Ivan og jeg så fra de sidste timer frem til kl. 17.30. Vi skulle til fodboldkamp. Et Brasiliansk fodbold hold er på en verdensturne sammen med et hold med ”de gode gamle” - Pelé og sådan nogle, og der skulle spilles to kampe. Vi ville gerne se kampen med ”de gamle”, men den blev flyttet fra lørdag til søndag, hvor vi er til barnedåb i Jinja, så vi valgte kampen med de unge og friske! Driver Sam kørte, og sikke et job han havde sat sig selv på. Kampala trafikkaos når det er værst, men det lykkedes ham at finde en parkeringsplads nogle hundrede meter fra stadion. Jeg fik ordre om at holde godt fast på min taske med venstre hånd, Ivan havde jeg i min højre hånd, teacher Sam på min venstre side og driver Sam lidt bagved, så han kunne holde øje med mig bagfra. Joh, de unge mennesker er sande bodyguards. For at komme til stadion skulle vi forbi det store marked, hvor folk fredagshandlede, hvilket ikke gjorde menneskemængden mindre – alt lykkedes og vi var på plads på stadion - med vand, fløjter og flag – i tide til at se Ugandan Crane score det første mål.
Dette stadion ligger midt i Kampala – Kampala City ligger i en dal mellem 7 bjerge - så der var den mest fantastiske udsigt fra vore pladser. Ivan mente, at det måtte være ”a million dollar view”. 4-1 til Ugandan Crane – jubelen ville ingen ende tage, og vi tog turen igennem menneskemylderet tilbage til bilen.
Ved 19.30 tiden var vi tilbage i gæstehuset medbringende brød, kager, frugt, chokolade m.m. for jeg må sørge for at mine bodyguards får en ordentlig forplejning. Nu kom Stellah på besøg – jeg har været på udkig efter hende, og nu dukkede hun så op. Alle de amerikanske piger var ude af huset, så pigerne i huset rykkede ind i stuen, hvor vi alle havde nogle hyggelige timer. Vi skulle se vores ”SOAP OPERA”. Derefter kom nyhederne med alt om fodboldkampen, og frem på skærmen tonede Ivan og jeg J TV stars, wauw………..   
Nu er det blevet lørdag, og i dag holder jeg ferie. Det vil sige kl. 6.30 fik jeg en sms fra teacher Sam: Hvis du ikke har noget program i dag, hvad så med at komme og besøge min mor? Sådan en invitation kan man jo ikke sige nej tak til. Nu har Josephine og Emmanuel meldt, at de er på vej forbi mig, inden de skal til Jinja, så jeg kan blive orienteret om morgen dagens program, og en sød, ung amerikansk mand – som jeg har talt en del med tidligere er vendt tilbage til gæstehuset for et par dage.
Den amerikansk gruppe har brugt denne lørdag morgen på at tømme 22 kæmpestore kufferter og lave ”godteposer” – hele huset lignede ”julemandens værksted” eller et amerikansk afrikanskmarked. Imponerende at se deres organisering, det er kun kvinder der kan sådan noget J og nu er de i en eller anden børnelandsby med alt dette. De er i gang med et projekt som hedder ”Sweet sleep – a bed for every head”, når jeg kommer hjem til et hurtigere og billigere internet, skal jeg lede efter dem.
I morgen – søndag – afgang kl. 6 fra gæstehuset med min nye gomesi – ja, nogen vil nok mene, at den kunne ligne et overtræk til en lænestol J men det er altså min nye Uganda kjole, og der skal nok komme et billede J