Sidste aften i Uganda for denne gang – jeg sidder på den lille terrasse (mit udendørs kontor), og Susan har lige serveret African te med frisk ingefær i. Spisestuen er indtaget af 12 kvinder fra Australien, som er på en eller anden medicinsk mission, men mit ellers meget sociale gén har trukket mig her ud i mørket og stilheden.

Jeg foretrak også at spise aftensmad herude, så da Susan meget sødt kom med min mad, havde hun havde sin telefon med, og den afspillede ”I can´t stop loving you” med Phil Collins…… også begyndte tuderiet helt stille og roligt!! Det tegner ikke godt, og der er stadig 24 timer til afgang, det kan nå at blive til mange tårer inden ”take off”.

I eftermiddags kom jeg hjem efter turen til Ssese Islands - fuldstændig afslappet. Det var en god og rigtig beslutning at slutte to travle uger af med sådan en tur – forhåbentlig er mine solcellebatterier blevet ladet godt med sol, lys, varme og glæde som kan vare vinteren over. 

Fredag morgen kørte driver Sam og Josephine, min tour guide teacher Sam og mig til Entebbe. Skyerne grånede mere og mere, og vi nåede lige ud af Kampala, før regnen kom. Men inde i bilen var der bestemt ikke gråvejr, men masser af snak og latter, og jeg nyder hver gang, jeg har mulighed for at være i selskab med disse 3 meget gode venner. Vi var i god så, der kunne lige blive tid til lidt frokost i Entebbe, hvor jeg ikke rigtig har været før, da det er sådan en by man kører uden om for at komme til lufthavnen. Men Entebbe by er ikke stor, så den var hurtigt overset i regnen, og vi kørte mod havnen eller nærmere landingspladsen for MV Kalangala, hvor vi blev registreret med navn og adresse og bagefter blev vi sikkerhedschekket, meget  professionelt. At komme ombord var ikke helt nemt, da alle passagererne måtte kravle over forskellige kasser og andre pakkenelliker, til gengæld afgik skibet med største præsion kl.14.

Kaptajn Laurence gik rundt og hilste på alle passagererne, og ham fik jeg en lang og morsom snak med. Han havde for 25 år siden været i Bergen og lært at sejle der, og han kunne stadig tale noget norsk, som han nu praktiserede med mig.

Sejlturen varede 3 timer og 20 minutter, men tiden gik hurtigt. Vi rejste på 1.klasse (33 kr. for en enkeltbillet), hvilket betød at bænkene var polstrede, dejligt når man skal sejle i 3 timer. Det regnede lige til vi kunne skimte, Ssese Island i det fjerne, så brød solen igennem. På landingspladsen stod repræsentanter med skilte fra hotellerne, sådan som man ser det i Kastrup, så vi fandt hurtigt bilen til vores hotel, som lå 5 min. kørsel derfra (man kunne også nemt være gået langs stranden).

Ssese Islands er en frodig og grøn ø med masser af vegetation og de skønneste hvide strande. Man kan i vandkanten vandre fra strand til strand (eller fra hotel til hotel).

Vel fremme blev vi modtaget og budt velkommen af hotellets direktør, som serverede kaffe for os, mens vi udfyldte diverse papirer. Da vi således var chekket ind, kom en af de unge piger med en stor buket blomster med to danske flag i til mig!!

Og blomsterne har deres helt egen historie…. Buketten var dagen før blevet transporteret fra Kampala til Entebbe for at blive afleveret på skibet, De to flag var ikke kommet med i første omgang, så de blev eftersendt i en anden bil. Efter sejlturen var blomsterne så blevet afhentet af hotellet, så de kunne blive overrakt til the queen, når hun ankom!!! Kampala er det eneste sted, hvor man kan købe blomster, så hvad har de dog ikke gjort sig af tanker om mig på hotellet? De havde ingen vase, men Sam og jeg kreerede en vase ud af en plasticpose og en plastic skraldespand.

Vores værelser (huse) var placeret lige ned til stranden, og når jeg lå i sin sengen, kunne jeg kigge gennem et stort vindue lige ud på stranden og Lake Victoria. Sikke en udsigt fra sin seng. Badeværelset var stort og dejligt med KÆMPE håndklæder.

Gåture langs stranden, sejltur i en stor afrikansk kano, middag på stranden under stjernerne i bålets skær, ludospil, læsning, volley bold, et bryllup at kigge på, en sol stol i skyggen, kaffe på terrassen i stearinlyset skær…………. Ja, det kunne ikke blive bedre.

Strøm har man kun om aftenen, når generatoren kører, og da den bruger benzin, som er meget dyrt på en ø pga. transport, så slukker direktøren, når han synes, det er tid til at gå til ro, og så bliver der meget mørkt. Heldigvis havde jeg både lommelygte og fyrfadslys med.

Lørdag morgen stod vi tidligt op, det vil sige Sam vågnede tidligt, og så sendte han mig en sms: jeg går en tur i morgen brisen, hvorefter jeg straks svarede: vent på mig, nu var jeg jo alligevel blevet vækket. Så klokken 6.10 gik vi en lang tur, så solen stå op, landsbyen vågne og det gode skib Kalanga gøre klar til afgang kl. 8.00 mod Entebbe. Og dagen sluttede med en øl under stjernehimlen, mens vi sad og kiggede på fiskerbådene med små lys langt ude i det fjerne. Så bliver livet næppe bedre.

Båden afgår hver morgen kl. 8 fra Ssese Islands, så vi måtte tidligt op søndag morgen. Snak med Kaptajn Laurence og noget Eden School skole arbejde fik vi gjort på turen, formiddags te og kage, og kl. 11.20 var vi igen i Entebbe, hvor driver Sam tog imod os, men maverne måtte lige have noget frokost, inden vi kørte mod Kampala.   

Her er jeg så – yderst afslappet, og solcellerne er fyldt op til resten af vinteren.