Mens jeg er her denne gang, har Ivan ferie, han skaltilbage og begynde skolen søndag den 22. januar 2012. Derfor er der anledningtil, at vi kan gøre noget sammen. Hernede tager man ikke sådan ”sine børn ud afskolen” for at gøre ting og sager med dem, og på kostskolen har man ikke fri iweekenderne.

De to sidste uger, har Ivan arbejdet sammen med børnene ikoret – hjulpet dem i løbet af dagen med mange praktiske, og han har ogsåhjulpet teacher Becky med at undervise børnene, hvilket han er super god til. Hanhavde fortjent en overraskelse.

Teacher Sam og jeg havde bestemt, at vi ville tage Ivanmed til Entebbe, vise ham Lake Victoria og besøge Zoologisk Have. Ting hanaldrig har set, skønt Kampala kun ligger 35 km her fra.

Vi havde i flere dage lagt op til, at der være ensurprise for ham fredag den 13. januar, og han var ved at gå til af barnysgerrighed. Men hvis vi afslørede noget, ville det jo ikke længere være enhemmelighed længere!!   

Fredagen oprandt – formiddagen tilbragte jeg hjemme igæstehuset med at tilberede ”gnave grønsager” og købe pizza til børnenesfrokost – de skulle for første gang have pizza, pølser med brød og masser af grønsagertil frokost. Jeg havde et lille brev til Ivan, hvor der stod, at han skulle pakkesin tandbørste og noget tøj – og være klar når jeg var færdig med mit kor teammøde.

Ivan smurte chokolademadder til børnene, og han undervistedem alle 18, mens vi holdt møde – ganske godt klaret af en dreng på snart 16år!!! Og kl. 16.30 var det så af sted. Vi bildte ham alle mulige historier påærmet – han var helt konfus. Vi sang, grinede og snakke, mens turen så gik modEntebbe. Vi kørte til et hotel, og da det gik op for Ivan, at vi skulle bo påhotel, så blev han helt vild af glæde.

Vi pakkede ud, og kørte en lille tur, hvor vi endte på enstrand ved Lake Victoria. Det var som at have et barn på 2 år med til havet forførste gang!!! Først var han bange for vandet, og bagefter havde vi nær aldrigfået ham op igen. Klokken var blevet 19.45, og det var helt mørkt, ”da han blevtrukket i land”. Derefter gik turen til lufthavnen, hvor der blev kigget påfly, og afgang- og ankomsthal. Tilbage på hotellet spiste vi dejlig aftensmad,så fjernsyn og hyggede hele aftenen.

Lørdag morgen vågnede jeg ved lyde fra badeværelset………………klokken var 7, og Ivan var gået i brusebad dvs. det lød vel nærmest, som om hanvar ved at vælte hele rummet. Hans morgen bad varede så længe, at jeg tænkte,han nærmest brugte al vandet på hotellet – han var meget ren, da han endeligkom ud af badeværelset yderste velduftende. Sammen hang vi ud af vinduet ogkiggede på solen, der stod op over Lake Victoria, og på venstre side kunne vikigge over til præsidentens residens. Mens jeg tog bad, ordnede Ivan værelset –senge var blevet redt, taskerne pakket……... Alt var parat,og jeg nænnede ikkeat fortælle ham, at der kom nogen og skiftede det hele, når vi var taget afsted.  

Efter dejlig morgenmad troede Ivan, at alleoverraskelserne var forbi, og nu skulle vi tilbage til Kampala, men nej detskulle vi ikke, vi skulle i Zoologisk Have, et stort ønske for Ivan gennemmange år. Han hoppede rundt af glæde, da det gik op for ham, at turen nu giktil dyrene fra hans eget land. Vi så zebraer, løver, strudse, hjorte, giraffer,bøfler, næsehorn, hyæner, papegøjer, chimpanser, slanger m.m. Frokosten Bigwhole fish spiste vi på en restaurant i Zoo, med den smukkeste udsigt over LakeVicoria – og de havde en soft ice maskine – Ivan er vild med is, spiser detgerne dagen lang. En ride på et æsel og på en kamel – glæden ville ingen endetage. Turen sluttede i en souvenir butik – efter sådan et overraskelsesdøgn måman have et fysisk minde med sig. På vejen hjem til kor børnene stoppede vi ogkøbte kage til dem, så havde Ivan også noget at overraske dem med, når deskulle høre hans beretninger fra det sidste døgn.

Det var en meget glad dreng, vi havde med tilbage tilKampala. Han var ved at planlægge sit ”graduation party” – vi skulle både være ”hansmor og far”, the guest of honour og samtidig være dem, der skulle sørge for atalle fik mad!!!      

Det var så dejligt at opleve den store drengs barnligeglæde ved alle disse oplevelser – jeg var som Ivan glad og varm langt ind ihjertet – sikke nogle dejlige dage vi har haft.

Og noget er under opsejling til i morgen søndag!!! Jegskal i kirke med alle kor børnene om formiddagen, men skal så være klar til ”noget”om eftermiddagen. Sam er meget hemmelighedsfuld, og forleden dag fortalte hanmig en lang historie om en familie med 9 børn, som vi skulle besøge, men jegtror ham ikke!!!! Og i dag fik Ivan besked om at møde ham ved rundkørslen imorgen…… ha ha ha  jeg forstår mereluganda end de ved af!!!      

PS. Jane havde lavet dansk posho – risengrød – da jeg komhjem. Uhm, det smagte dejligt. Huset er fyldt med 14 katolikker, der holdermøde og er meget tavse, og vi må ikke grine og larme!!! Ha ha ha……. Det er joikke nemt for pigerne og mig. Og vi har igen ingen strøm, og nu heller ikkemere benzin på generatorerne, så nu kan de tavse katolikker bare gå i seng.