Mandag  morgen, klokken er  7.10, solen skinner dejligt og der lyder ensummen fra trafikken. Det er blevet hverdag efter jul og nytår. Jeg har passetporten i nat!!! Mit værelse vender ud til gården og til porten, og vi har denmærkeligste guard her!!! Allerede tidligt på aftenen sover han, og når hanendelig vågner op til dåd, så ser han ud som om han er fuld – han er bestemtikke en særlig betryggende fyr at have her om natten. Og i går kom han sletikke, så det var Susan der åbnede porten, da jeg kom hjem ved 23 tiden. Alle deandre piger sov, Omega med familie kom hjem lige før mig, så jeg tog ”slukke oglukke runden” i huset og lovede Susan ”at tage pladsen som vagten ved porten” –alt i alt en rolig opgave.

I dag kommer korbørnenetilbage fra deres lille ferie i landsbyerne – nogle er allerede kommet tidligti morges, så nu begynder arbejdet for mig. Jeg har jo også haft en skøn jule ognytårsferie.

Jeg var jo spændtpå, hvordan de fejrede nytår, og da lørdagen nærmere sig planlagde jeg sammenmed pigerne i huset, at vi skulle have et lille party i mit udendørs kontor. Viskulle spise sammen og hygge os, og pigerne (undtagen Jane) skulle derefteralle til deres kirker for at bede frem til næste morgen. Ivan skulle tilbryllup, en ven fra skolens hvis søster skulle giftes, havde inviteret Ivan tilbryllup, men han ville komme senere. Sam ville komme, og i løbet af lørdagenringede han og sagde, at hans bror Gerald også gerne ville komme og han tog 4-5venner med, hvis det var i orden!!! Det var det så ikke lige, og for førstegang tror jeg, at jeg sagde et stort NEJ. Det var ikke i orden at komme med 4-5venner jeg ikke kender, som jeg så skal til at fodre på – nej tak.

Jane havde lovetat lave lidt mad til os, og om eftermiddagen lavede jeg risengrød, som stodindpakket i håndklæder og en sweater, og kogte færdig i min seng. Ved 18 tidendrog Jackie og jeg af for at gøre de sidste indkøb i det nyopførte supermarkedpå Gaba Road. Det er et kæmpe supermarked, hvor man simpelthen kan købe alt,man kan endda betale med sit visa kreditkort, hvis det altså fungerer!!!! Jeghavde forelsket mig i en nytårskage, men var ikke sikker på, om jeg havde pengenok med. Så først købte jeg ”de nødvendige ting” til festen og forsøgte mig medat betale med mit visakort, men telefonlinen ville ikke fungere. Så slog vi osned med alle poserne og talte resterne af pengene i min pung, og heldigvis varder lige 50.000 ug. Shillings tilbage, så vi kunne købe kagen med turkisskrift: Happy new Year. Klokken nærmere sig 19.30 da vi kom ud af supermarkedmed en boks med 24 gange ½ liter vand, en stor æske med en tung kage og 5poser!! Jackie mente at hun kunne tage en boda boda med alle varerne, og villejeg gå hjem, for er der en ting jeg ikke har mod på, så er det at blivetransporteret på en boda boda. Men så ringede min telefon, det var Sam: ”Hvorer I, SKAL JEG KOMME OG HENTE JER?” Hvor heldig kan man være.

Vi spiste, hørtemusik, snakkede og hyggede. Pigerne drog af, Ivan kom hjem og efter at haveindtaget 2 portioner ”dansk pocho” (risengrød), stod munden ikke stille på ham.Han havde haft en dejlig dag til brylluppet og han så smart ud. Ivan havde låntet jakkesæt og et slips af Sam, og for nogle af sine julegavepenge fra morfarhavde han indkøbt en fin hvis skjorte.

Kl. 23.15 kørteGerald, Sam og jeg til en kirke, hvor der skulle være et fyrværkeri, Jane blevhjemme på det udendørs kontor med resten af stjernekasterne og den mærkeligeguard udenfor. Da han skulle åbne porten for os, virkede han beruset og kunnenæsten ikke stå på sine ben. Vi kørte gennem Kampala, hvor det myldrede medmennesker – og trafikken var helt vild!! Boda boda mænd susede rund om ørernepå os, berusede mennesker med flasker …….. ja måske egentlig bare lige som hvisman fandt på at færdes i Københavns gader nytårs aften.

Ved kirken var derrigtig mange mennesker, men med 3 body guards ved min side bliver jeg godtpasset på. Fyrværkeriet var imponerende i stil med Tivoli, og varede i næsten20 min. Fra hoteller inde midt i byen kunne vi også se noget fyrværkeri. Vi varhjemme i gæstehuset igen ved 1 tiden, hvor Jane stadig var vågen, og så gik vii gang mednytårskagen, som smagte dejligt.

Ivan blev og sov,så vi havde en hyggelig søndag morgen og formiddag. Ingen ondt i hovedet fordet eneste jeg havde drukket var sodavand og vand!!! Ivan tog hjem og skiftedetøj, kom tilbage med en veninde, pigerne lavede african tea ,og sammen fejredevi alle nytår igen og spiste mere kage.

Ved 19 tiden kom mr.Bean med sin forlovede Joan, de havde inviteret mig ud på en kop kaffe. Vifandt et hyggeligt sted, hvor vi sad hele aftenen under palmerne og stjernerne,drak kaffe spiste noget mad og snakkede. Det var meget hyggeligt. Termometeretviste 22 grader og det er skønt med den varme. Mit energi niveau stiger enormtmeget her i solen og varmen, samtidig med at mit søvnbehov daler.