Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
december11 » Beretninger » Mpanga Forest - regnskoven

Mpanga Forest - regnskoven

Fredag formiddag da jeg sad på mit udendørs kontor og skrev, ringede min telefon. Det var Sam, som lige ville komme forbi for at hente noget. "Kom bare - jeg er her og forbereder mit arbejde med koret". Kort efter dukkede han op -"Hvad laver du?" spurgte han, "Som du kan se, så arbejder jeg!!!" var mit svar. "Kan du ikke gøre det senere", var hans næste spørgsmål. Joh, det kunne jeg vel nok. 
Så fik jeg ellers travlt med at komme i bad og få "rigtigt" tøj på. "Du skal tage dine støvler, din sweater og din myggespray med", ja jeg lignede et stort ? da jeg stod der i klip klapperne, men fik dog pakket rygsækken med disse for mig mærkelige ting at medbringe i den dejlige sommervarme.
Sam er fuld af overraskelser, så man ved aldrig helt, hvad han kan finde på. Vi kørte i ca. 1½ time tid, købte vand og snacks i et supermarkedet, og han var stadig meget hemmelighedsfuld. 
Målet med turen var Mpanga Forest - en stykke fredet regnskov - sydvest for Kampala. Vi gik i regnskoven omkring 2½ time, og det var som at træde ind i en eventyr bog eller besøge Botanisk Have. Det første stykke skov var fyldt med spindelvæv, og det var som at være i en "fantacy story". Det var varmt at gå, men træerne dannede den dejligste skygge.
Aldrig før har jeg oplevet sådan en stilhed - massevis af sommerfugle sværmede omkring en, og jeg kunne kun stå helt stille og tænke på, hvor fantastisk livet er. Aber med røde haler hoppede rundt i træerne og legede, fugle i massevis kvidrede lystigt.
Vi nåede frem til et kæmpe træ, hvor vi tog en pause med vand og snacks inden vi tog turen tilbage. Pyh, det sidste stykke tilbage var hårdt - for det er "op og ned" hele tiden også i klip klappere!! Her var masser af røde myrer, men jeg overlevede uden at blive spist!!
Lige før vi nåede tilbage til udgangspunktet, kom regnen - det var bare dejligt med himlens brusebad, så en sodavand og en bænk at hvile sig på inden turen gik mod Kampala.
I Kampala mødte vi Ivan og Sams bror, sammen spiste vi fødselsdags middag og fejrede min fars fødselsdag. Vi var hjemme i gæstehuset omkring kl. 21.15, og så ankom den anden Sam - mr. Bean - og hans forlovede Joan. Så gik snakken de næste par timer, så det med arbejdet må vist blive i dag lørdag.
I dag er det så nytårsaften, som jeg vil fejre her i gæstehuset. Ivan er inviteret til bryllup, så han har travlt med at gøre sig klar. Men han vil være her i aften. Man fejrer ikke sådan nytår - det er jo bare en aften som alle andre!!! Men jeg tror nu, at et lille party er under opsejling. Jane har travlt med at lave mad til kirken, for i mange kirker kommer man for at bede og læse i biblen hele aftenen og natten. Og de faster åbenbart ikke!!! for der er gang i gryderne her i huset.
Jeg skal senere lave min danske version af deres majs grød pocho, jeg skal koge risengrød.
Allerhelst ville jeg lave ris ala mand,e men jeg kan ikke finde fløde, som jeg kan piske, så det bliver risengrød, og de medbragte mandler kan blive en snack senere i aften. Fyrværkeri er forbudt her -kun de store hoteller må fyre af, men jeg har stadig lidt stjernekastere og knallerter.
Rigtig dejlig nytåraften til alle - og et Godt nytår. Hernede når vi 2012 to timer før Danmark.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd