Så blev det onsdag den 27. december, og jeg er tilbage igæstehuset i Kampala. Jeg har tænkt mig en ”hjemmearbejdsdag”, fordi der ermasser af e-mails at læse og svare på, men Internettet er ikke stabilt, så jegkunne kun kort åbne min mail og svare på enkelt mail, før jeg blev ”smidt af”.

Det er kun en uge siden jeg brugte onsdagen på at rejse herned– en lang tur når man tager hjemmefra kl.3.15 om morgen og kommer frem tilgæstehuset omkring midnat. Flyveturen gik fint, kun lidt turbulens over detsydlige Sudan i en halv times tid – selvfølgelig lige til spisetid!! Men jegstoppede min vegetar sandwich i tasken til roligere tiden spiste lidt youghurtog frugt – jeg forstår ikke dem, der lystigt kan spise og drikke mens flyetrasler af sted.

KLM’s langdistancefly har navne, og denne gang fløj jeg igenmed ”RÅDHUSPLADSEN – COPENHAGEN” –lidt hyggeligt. Min sidekammerat i flyet varen ugandisk mand iført tyk sweater, stor vinterjakke og hue, noget han ikke tog af under hele flyveturen trodsdet, at stewardessen var så sød at regulere varmen lige omkring vores sæder(jeg fryser jo altid i de fly trods sweater og sjal).

Det var hurtigt at komme gennem pas og visa kontrollen – jeg behøvedeikke legitimere mig med fingeraftryk denne gang!! Kommer åbenbart for så ofteat computeren kender mig!! Begge kæmpe kufferterne kom hurtigt, så jeg kunnekomme ud i varmen og blev modtaget med en stor og smuk buket roser. Derefterbegyndte jeg at tage tøj af!!! Godt man er god til ”lag på lag”, for det ervarmt at kommer ud i trope nattens 22 grader.

Omkring midnat nåede vi gæstehuset, hvor hele velkomstkomiteenvar vågne, men efter kun lidt snakkeri var det sengetid. Skønt at vågne næste morgentil sol, kaffe på terrassen, frisklavet passionfrugtjuice, advokado og omelet –ja, jeg bliver super forkælet.

Formiddagen gik med at pakke ud og organiser alle de mange medbragtejulegaver, tale i telefon, planlægge m.m. Ivan er hos sin søster i landsbyen,han ringer mindst 20 gange om dagen, så han kan virkelig holde mig i gang J Om eftermiddagen kom Josephine og hentede mig, vikørte til kontoret for at møde børnekoret og teamet omkring koret – vi skulle holdejulefest. Og sikke en fest det blev!!! Så dejligt at se børnene igen, de eralle vokset både fysisk og psykisk – jeg taler jo indimellem med dem itelefonen, så gensynsglæden var STOR.

Vi legede, spiste mad, pebernødder og kage, vi voksne opførteJuleevangeliet for børnene, vi havde dog ikke tid at øve noget men alle fandtderes rolle at spille på en eller anden måde. Det var ustyrlig morsomt, allemorede sig og tårerne trillede ned af kinderne. Så kom tiden, hvor vi skulledanse under stjernerne, og SÅ GIK STRØMMEN!! Heldigvis havde min gode venindeforeslået mig at medbringe stjernekastere, som blev indkøbt i sidste sekundtirsdag aften i Brugsen, så vi sluttede festen med at tænde stjernekastere i mørket.Det var meget stemningsfyldt og alle råbte: Merry Christmas. Tak Hanne for densuper gode ide.

Fredagens først ”must” var at besøge min beautysalon!! Fåordnet fødder og hænder – juleneglelak i 5 forskellige farver, som kan matchemin gumassi. Derefter købte jeg blomster og gik hen for at overraske Godfred ogSarah, som jeg boede hos i sommer. Jeg medbragte en glasvase til dem fraDanmark, for de havde i juli måned kun en oversavet plastic flaske at sætteblomster i!! Og det går altså ikke, når man er en fin familie.

Dejligt at se dem igen, skønt at se lille Margaret og hendemor igen. Efter jeg rejste hjem, har de haft flere forskellige danskere boendei ”mit værelse”, så de takkede mig meget for at have været deres første gæst,for jeg havde vist dem, ”at danskere er søde og rare”. En af deres sidstedanske gæster er en, der har gået i børnehaveklasse hos mig!!!!! Han har boet hosdem i 3måneder, arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp og jeg håber at mødes medham efter nytår – tænk en gang hvor verdenen er lille.

Videre for at spise frokost med Grace (hun er niece tilGodfred og Sarah), og kl. 17 tog hun mig med til et stort juleshow i en kirke.Kæmpe kor på 100 mennesker, solister, artister og skuespillere (alle frakirken) opførte Juleevangeliet – det var så flot og professionelt (ikke som voresom torsdagen, ha ha ha). Og prisen for at se showet: man lagde i kirkebøssen,hvad man havde og syntes man ville give. Så her var virkelig plads til alle –uanset man havde penge eller ej. Og vi var mange i salen.

Jeg var hjemme i gæstehuset omkring kl. 20, her ventedepigerne med surprise party: Stuen var pyntet med et kunstigt juletræ medblinkende lys, der african tea på kanden, danske småkager fra supermarkedet og chapatier.Og alle sad bare og ventede på mig! Og vi havde en meget hyggelig aften. Sam ogjeg skulle have pakket julegaver ind, men jeg pakkede papir, bånd og gaver i minrygsæk, det måtte gøres Iganga. Jeg fik lige pakket mine ting til de næstedage, før jeg faldt i søvn. Heldigvis havde Jackie været så sød at vaske ogstryge min gumassi, for det havde jeg ikke tid til.

Lørdag morgen kl. 8 gik turen mod Iganga sammen med Sam oghans bror Gerald. Første stop var Jinja, hvor vi skulle besøge deresstoresøster og hendes børn. For en måneds tid siden havde hele familien skoldkopper,og et af børnene – en dreng på ca.14 år døde – søsteren og en af pigerne havdestadig masser af ”ar” over hele kroppen. En forfærdelig historie – men vi havdenogle gode timer sammen – en af pigerne havde fødselsdag, så jeg fandt en bog igaverygsækken, som vi hurtigt fik pakket ind og foræret hende. Ved 14 tiden gikturen videre mod Iganga og landsbyen.

Gensynsglæden var STOR nærmest KÆMPESTOR, og vi fik lunch. Dehavde lavet mad hele formiddagen!! Efter vi havde spist legede vi med børnene,gik tur og besøgte naboerne. Sam, Gerald og jeg tog på markedet og købtegrønsager, ris og poscho. Ved 19.15 begyndte det at blive mørkt, og vi sadudenfor og kiggede på stjernerne på himlen – millioner af stjerner blinkede på himlen.Foruden stjernerne, er det lys man har, en petroleums lampe og en lommelygte,så det er ligesom at være på spejderlejr. For mig var det juleaften, og mensalle i Danmark spiste julemiddag, drak jeg african tea og dansede med familien her.Musikken kom fra bilens cd afspiller. Men jeg måtte også lige ringe hjem tilfamilien og ønske glædelig jul. Tænk at man kan sidde midt i Afrika og tale medsin familie i Danmark!!

Den 25. december er så jul her – vi var i kirke i næsten 3timer i en lillebitte kirke. Jeg vakte selvfølgelig opsigt i min gumassi – men rygtetvar jo allerede løbet at en mzungo var i området. I slutningen af gudstjenestenvar der en slags auktion over majs, æg, brænde m.m. ting som folk havde bragtmed – pengene skulle gå til at færdiggøre kirken. Jeg forstod ikke ord, men detvar morsomt – en havde medbragt en blomsterdekoration – blomster plukket påmarken – og den dekoration fik ”the mzungo”.

Hjemme efter kirke var det tid til lunch med masser af mad –matoke, ris, kartofler, kogt hvidkål, bønner, advokado, andre grønsager og kød.Alt var veltilberedt og smagte super godt. Bagefter var det tid til gaver (degaver jeg havde medbragt, og vi havde brugt de sene nattetimer med at pakke indog skrive navne på). Jeg fik et smukt tørklæde, et krus og en kunstig rose.

Vi spillede kort og hyggede til solen gik ned – jeg kan altsåikke sådan vandre rundt i min gumassi på markerne og vejene – så jeg forholdermig rimelig roligt i den kjole. En stor udfordring er, når jeg skal tisse iførtdette arrangement – godt med knibeøvelser!!!

Vi sad igen i gården under stjernerne, drak african tea,spiste en speciel julekage og igen var der gang i stjernekasterne. Det var juli Uganda.

Sams mor havde pyntet med en grangren med blomster påindendørs i stuen, og så var der min blomster dekoration fra kirken. Det bleven dejlig jul og en anderledes jul, som jeg aldrig vil glemme.

Den 26. december var ”slappe af dag” – det vil sige vi besøgteforskellige i Iganga, spiste igen stor lunch i landsbyen, gik ture og jeg havdemulighed for at tale med dem alle sammen sådan enkeltvis. Gerald viste migskolen og vandpumpen, hvor de henter vand, og vi hjalp børnene med at pumpevand – til stor morskab for alle. På vej tilbage besøgte vi nogle naboer, derhar kvæg, grise, køer og får. Til sidst var det så blevet rigtig mørkt, men stjernerneog en lille bid af månen viste os vejen hjem.

Den 27. december var det tid til at sige farvel til familien ilandsbyen, men inden vi kørte, ville jeg indfri mit løfte til børnene, athjælpe med opvasken fra dagen før!!! Man vasker op, som da jeg var stor pige ogvar på spejderlejr, så det er ikke spor fremmed for mig at gøre det, men her erdet et show for de andre!!! Og jeg optræder gerne med alt, hvad der kan bringesmil og latter frem.

Turen tilbage til Kampala gik over Jinja (igen besøg hossøsteren Allen), ordne ting og sager for Josephine m.m. og kl. 19.15 nåede vigæstehuset. Jeg tog et tiltrængt bad, ingen strøm, ingen internet – men kl. 21.30sov jeg dejligt med min ipod i ørerne – jeg er i gang med en super god lydbog –dog må jeg vist gå nogle kapitler tilbage.