Saa er det blevet mandag, efter en herlig weekend. Loerdag var dagen, hvor jeg havde bestemt mig for at slappe af, og det gjorde jeg ved at faa ryddet i mine egne billeder paa computeren. Jeg viste Stella og Grace (de unge piger her i huset) billeder hjemmefra, og det fandt de ganske morsomt.

Jeg fik ogsaa skrevet et referat fra Boern i Afrikas aarsmoede den 27. september, saa nu har jeg god samvittighed og ingen arbejdshaengepartier. Jeg fik ogsaa skrevet et nyhedsbrev hjem, og jeg nyder i den grad at have ro og mulighed for at saette mig ned og skrive paa min computer........ Der blev ogsaa tid til at faa laest lidt i min roman fra Nigeria.

Saa flyttede to meget smukke kvinder fra Nigeria ind i huset. Den ene - en kvinde som er blevet helbredt for sin cancer ved at en ung mand bad for hende - den anden hendes personlige hjaelper. De skal vaere her en uges tid mere. Efter vi havde spist aftensmad, saa flyttede tre herrer fra Australien ind!!! Nu er det blevet et meget internationalt gaestehus. De herrer havde arbejdet oppe nordpaa i Gulu i naesten 2 uger, og de noed meget at rykke ind her i vores dejlige hus, hvor maden er god, og man kan faa rigtig kaffe.

De er Bill, Greg og Nino. Bill, er egentlig fra England og han ligner paa en prik en, der kunne have medvirket i en film fra Englands kolonitid i Indien eller her. Og han taler det mest fantastiske engelsk, jeg foeler mig helt tilbage til min skoletid. Soendag morgen ved morgenmaden inviterede de mig med paa en tur om eftermiddagen, og da jeg ikke havde planer for eftermiddagen, sagde jeg ja tak.

Mine gode kollega Ole Hjort, han sagde til mig inden jeg rejste: "Husk nu at vaere aaben overfor det du ser og moeder paa din vej", og det vil jeg virkelig forsoege at vaere.

Naa, men foerst skulle herrerne i kirke, mens Josephine og jeg skulle finde Uncle Ben og hans kirke. Karsten og Kathryn samt deres gruppe som kommer paa loerdag, vil gerne til gudstjeneste hos Uncle Ben, men denne soendag var saa lige hans sidste soendag i Skt. Francis. Der var hundrede i kirke, som blev holdt udenfor, og det var en gudstjeneste med masser af gospelsang og klap i haenderne. For meget for Josephine saa vi gik over til hendes kirke i stedet.

Da gudstjenesten var forbi, koerte vi hjem til Josephines foraeldres gaard. De har en gaard med hoens og koer midt i Kampala - ja, man tror det ikke, foer man har set det. Vi skulle kigge paa stof og baelte til min nye kjole - det bliver fantastisk, og jeg maa have Casper til at finde mine soelv klip klappere og sende med Inge og Susanne herned.

Jeg fik hilst paa Josephines mor, soester, nevoe og niece samt givet dem nogle smaa gaver. Saa afsted igen for at finde de tre australiere, som ventede paa mig. Josephine veg ikke fra min side foer hun havde registreret, at de var OK, og at der var en driver til at koere for os. Moses, som hun saa kender fra tidligere, og saa var det OK, at jeg tog afsted.

Herrerne tog plads paa bagsaedet og som en anden droning af Danmark kunne jeg "trone" paa forsaedet. Ja, det er ikke det vaerste at vaere blandt rigtige gentlemen!! For oevrigt kan de ikke udtale mit navn, saa nu er jeg blevet til Brigid, det er et navn, de kender.

Foerst koerte vi til et hjem for 61 babyer - babyer som er fundet rundt omkring paa gader, i affaldsbunker eller efterladt paa et hospital. Alle 61 babyer sov til middag og rigtig heldigt for det for ellers var jeg vist ikke kommet derfra endnu. Oj, hvor var de soede og kaere. Men jeg blev inviteret til at komme igen og det vil jeg benytte mig af paa et senere tidspunkt. Men taenk en gang paa alt det vasketoej der er hver dag med 61 babyer!!! Mens vi var der, arbejdede 3 personer i vaskeriet.

Derfra koerte vi ud paa landet, for at besoege tre landsbyer, hvor der er bygget huse til en masse foraeldreloese boern, som saa bor 8 boern i hvert hus sammen med "en mor". De 2 af boernene maa gerne vaere hendes egne. Husene bliver blandt andet bygget af saadanne nogle almindelige mennesker som os, der tager til Uganda i en uge og saa bygger et hus til en boernefamilie. De der staar bag er en organisation som hedder Watoto, og deres langsigtede plan er at bygge huse til 10.000 boern. Fantastisk projekt og husene bliver bygget enkelt og funktionelt samtidig med at der anlaegges graes og plantes blomster, saa der ogsa bliver smukt.

Ved 16 tiden kom regnen og vi planlagde at koere hjem - en tur paa en times tid. Men ak og ve, jeg havde lige afbrudt min telefon efter at havde ringet hjem til Jane for at sige, vi kom hjem til aftensmaden, saa blev der trafik kaos paa vejen. Moses gjorde sit bedste, proevede at finde en alternativ vej, men der var ogsaa trafikjam, og saa der var kun en udvej: tilbage i koen af biler. Det var der de tre herrer fra Australien fik navnet: The three wise men from Australia, for de havde jo selvfoelgelig rigtig mange gode raad til driver Moses. Men driver Moses var alligevel den der vidste bedst.

Vi var hjemme kl. 20.30 - 4 1/2 time i bil som kun burde have taget en times tid. Saa naar nogen taler om lange koer af biler eller trafikkaos paa Ring 3, SAA SKAL DE BARE PROEVE VEJENE TIL OG I KAMPALA..................... 

I dag har jeg besoegt Mamma Robinah fra Ambassadors of Hope, vaeret kort paa skolen hvor alle mine smaa lopper fra i fredags straks genkendte mig. Jeg maatte fortaelle laereren, at jeg var meget glad for, at hun var paa skolen igen, for nu herskede en helt anden slag ro i klassen, end da jeg var der i fredags :-)

Josephine og jeg har i dag ordnet forskellige praktiske ting for Boern i Afrika, saa vi har koert meget rundt. Det tager sin tid at komme rundt med bil, men det giver mig igen anledning til at faa set en masse.