I dag har det saa vaeret boernedag her i gaestehuset. Og hvilken dejlig og skoen dag. I huset og i haven har vi dagen igennem hoert glade boernestemmer, de har leget, vi har leget sammen, vi har spist mad, slik og kage, drukket sodavand, spillet kort m.m. naermest som til en boernefoedselsdag.

I morges gik jeg paa indkoeb i Kabalagala, og jeg endte selvfoelgelig med at faa koebt mere, end jeg egentlig kunne slaebe hjem. Jeg ringede til Josephine, som var paa vej i bilen herud, saa hun kunne samle mig op med alle poserne. Saa mens jeg ventede paa, hun skulle komme, var det tid til at slaa sig ned i en dejlig stol, skrive julekort til nogle hernede og drikke kaffe. Josephine kom med Sarah, Margareth og Tendo, og vi var noedt til at spise is, foer vi kunne koere hjem til gaestehuset.

Her var Janes soen Joshua nu ankommet, og vi gik i gang med "arbejdet" i kontoret, Boernene tegnede og klistrede klistermaerker alle vegne, vi pustede balloner op og spillede med, og vi kiggede paa billeder fra Sarahs graduation og hendes besoeg hjemme i Lyantonde. Det var morsomt at opleve hende kigge og kommentere paa billederne, og endnu en gang fortalte jeg hende, at jeg nok skal sende billederne til hende, naar jeg kommer hjem. Hun skal jo have billederne med i skole og vise til alle vennerne.

Sam havde vaeret i Bukoto for at hente Ivan, og da de to ankom, var det tid til lunch. Jonna havde "afsat" Martin her, hun skulle pakke, og da Martin glaedede sig helt vildt at skulle afsted til Zimbabve her til aften, traengte Jonna til at pakke i nogle timer uden Martins selskab, som vi saa noed i stedet.

Ivan var overvaeldet over at komme ind i dette store hus, hvilket er meget forstaeligt, naar man taenker paa, hvor han kommer fra. Jeg havde haft overvejelser omkring, det ville vaere for meget for ham, men valgte at bringe ham hertil. Baade Grace, Jane og Stella var rigtig soede imod ham, og han faldt stille og roligt til her. Han havde en rigtig hyggelig tid her.

Det var rigtig svaert at faa alle til at sidde ned samtidig for at spise!! Hele tiden var der nogen ved porten, saa paa skift susede vi ind og ud. Kylling, ris, matoke, boenner, avocado, ananas, vandmelon og kage alt gled ned. Da vi vaskede op, var vi simpelthen noedt til at synge, danse og grine.

Vi skulle koebe nye sko til Sarah og fodboldsko til Ivan, derfor var vi noedt til at tage ind til markedet i Kampala ved 19 tiden. Det gjorde vi saa i taxi med hele banden af unger, saa med et godt tag i ungerne og tasken taet til kroppen, begav vi os ind i det mylder af mennesker og varer - vi stilede direkte mod skoene og havde ikke oejne for andet. Mens Sam og Josephine "pruttede" om priserne, havde jeg et solidt tag i alle ungerne, vi skulle jo noedig miste nogen i det mylder.

Vi tog afsked med Sam og Ivan, som skulle mod Bukoto. Sam, det rare menneske, ville foelge Ivan hjem til tanten, inden han selv tog hjem, og alle vi andre tog en taxi hjem til gaestehuset i den stjerneklare aften. Der var som saedvanlig masser af "trafficjam", men det gav jo anledning til lidt hygge paa bagsaedet af taxaen. Sarah og jeg fik oeje paa en flyver, saa det gav anledning til at tale om, at det var med saadan en, jeg skulle hjem til Danmark. "Men kommer du saa tilbage med en flyver igen?" spurgte hun. Igen forsikrede jeg hende om, at jeg kommer til naeste aar, naar hun gaar i 1. klasse, jeg skal jo se, om hun bliver ved med at vaere lige saa dygtig, som hun er nu. Lige som Josephine kalder Sarah, Tendo og Margaret mig for Mummy Birgtte. Man kan nemt faa mange boern her i Afrika naermest uden at goere noget.

Saa i dag var det at sige farvel til alle ungerne. Sam synes ikke, at vi skal sige farvel endnu, han mener, han skal med i lufthavnen paa onsdag, naar Auntie Birgitte skal eskortes derud.

Puh, det er haarde tider med alle disse "farveller".