Tak Mette, for den royale opdatering vedr. brylluppet i Møgeltønder den 24. maj 2008. Nej, jeg har endnu ikke modtaget min invitation, men den er nok på vej  og så er det jo fint, at jeg har min ugandiske festkjole klar!!!

I går lørdag da jeg kom ind til morgenbordet omkring kl. 8.20, sad Louise klar med sin kuffert og taske pakket. Hun skulle hentes kl. 8.30, da hun skulle med et fly ca. kl. 11.30 til en by i det nordlige Uganda. For en sikkerheds skyld havde hun lige ringet til flyselskabet for at høre, at der nu ikke var forsinkelser m.m., og en venlig dame meddelte Louise, at det eneste fly, der afgik om lørdagen, var afgået kl. 8.00 - næste fly ville være tirsdag. Nu er Louise et roligt og besindigt menneske, så hun så muligheden for at få endnu en kop kaffe…………… mens vi prøvede at finde telefon numre til et andet indenrigsluftfartsselskab. Det lykkedes at få en billet til søndag kl. 15, så Louise slæbte sin kuffert op på værelset igen - glædede sig over at få en stille og rolig lørdag.

Læsedag på terrassen hele formiddagen, og så skulle jeg i gang med at lave frikadeller. Det var jo ikke lige min ”slip let Jammie Oliver stegepande”, men en bulet ”spejderstegepande” der kom på komfuret – igen tænkte jeg: ”Sikke et held at jeg  har været spejder - og lavet mad over bål!” og frikadellerne blev stegt. For at gøre frokosten lidt international lavede jeg tomatsauce af ½ kilo friske tomater med løg og hvidløg, kogte pasta, lavede avocado salat, tomatsalat og smurte små flutes med ost fra Holland (det er jo lige i nærheden af Danmark!!). Og så var der mad til de tre piger, the houseboy med det svære navn, Louise fra USA, gardindamen som hængte gardiner op på 1. sal og vagten med geværet.

Resten af eftermiddagen sad jeg på terrassen, læste og hørte musik. Specielt timerne fra kl. 17 til 19 er så dejlige, solen bager ikke så meget, og lyset er dejligt. Ved 18.30 tiden begynder solen at gå ned, og myggene kommer frem – ved 19 tiden er det bedst at gå inden døre, ellers ender man nemt som myggenes aftensmad. Man kan selvfølgelig også sprøjte sig med anti mygge spray.

Natten til søndag regnede det – med lyn og torden - hvilket gjorde, at temperaturen her til morgen var ”skruet” bare lidt ned, så det var helt behageligt og friskt at stikke hovedet udenfor. Louise var igen klar med sin pakkede kuffert.

Efter morgenmaden fik jeg lige vasket lidt tøj, hvorefter jeg begav mig til den lokale katolske kirke, som ligger ikke så langt herfra. Messen kl. 10 var på Luganda, så jeg forstod jo ikke et ord, men sangen og musikken var dejlig, og der var da visse ord som ”queeny”, ”CHOGM” og ”Christmas”, jeg forstod. Her var røgelse og vie vand, som blev sprøjtet på os, her var masser af børn, smukke kvinder og flotte mænd – der var nok at se på, og kirken var fyldt til bristepunktet. Hver søndag hvor jeg har været til gudstjeneste, er det min oplevelse, at kirkerne er propfulde, og her er jo ikke bare én gudstjeneste, nej snarere både 3 og 4 gudstjenester hver søndag for fulde huse. Ja, enhver præst i den danske folkekirke må kunne blive helt misundelig.

Under gudstjenesten mærkede jeg noget loddent og levende ved min højre fod – gys….. De sidste dage har jeg mødt, store og mærkelige øgleagtige dyr her i haven, så straks faldt min tanke på, at en løveunge smøg sig rundt om min højre fod, men det var såmænd kun en hundehvalp, som trængte til en lille formiddags lur, og her under kirkebænken var der trygt og godt at ligge. Men jeg hoppede lige ½ meter op i luften til stor morskab for nogle børn rundt omkring mig.

Da messen var ovre, gik jeg en tur, og nu troede jeg, at alt det med the queen var overstået! Men nej – tilråb som: ”Oh, the queen is stil here”, og lignende tilråb var der masser af. Stopper det mon aldrig, bare fordi man nu er hvid.

Mens jeg spiste frokost på en restaurant kom ”nogle af de fine fra CHOGM”. Først to betjente på motorcykler, så en sprit ny politibil, så en meget fin bil, to andre biler og endnu en politibil. Sikke en kortege – to herrer (dem fra den meget fine bil) skulle også spise frokost, og restauranten blev nu omkranset af sikkerhedsfolk. Mens de to herrer spiste, blev deres fine bil poleret af chaufføreren, som var iklædt en uniform der var en general værdig. Sikke et syn – ren teater på 1. række. Men de må have skulket fra det sidste CHOGM møde, for da jeg kom tilbage til huset ved 15 tiden, nåede jeg lige at se Præsident Museveni lukke Commenwealth landenes møde.  

Gad vide hvad de gør med alle de politibiler, der er blevet indkøbt til dette CHOGM? Der må være nye politibiler til hver en afkrog af Uganda. Det bliver morsomt igen at komme til byen i morgen, når nu alt det her CHOGM er lukket og slukket – det er blevet hverdag, og freden forhåbentlig igen har sænket sig over Kampala.    

Lige nu hænger månen rund, stor og mørkegul på himlen mod nord. Der er ikke en sky på himlen til at forstyrre det flotte syn. Som månen hænger der rund og gul, kommer jeg til at tænke på lampen i min farmor og farfars soveværelse – når jeg som barn lå der og skulle falde i søvn, fik jeg altid lov til at have lampen tændt i loftet og mange gange har jeg tænkt på, at det var månen som lyste på mig, fuldstændig som månen gør det i aften. Mærkeligt at tænke på at den måne som lyser så smukt i mørket, det er den samme måne som lyser på alle jer hjemme i mørket i Danmark. Verdenen er da lille J