Kl. 5 begyndte manden i den lokale moske paa sine morgenboenner, og kort tid efter galede hanen inde ved siden af. Kl. 5.30 var det tid til at staa op, gaa i bad og faa morgenmad, for kl. 6.40 kom John for at hente skolebussen og mig.

Vi tog turen gennem Kampala, hvor det hele tiden vrimler med busser, taxier, Bo Badaer (smaa motocykler) og masser af mennesker. Om klokken er 7 morgen eller 7 aften, det vrimler med mennesker alle vegne. Himlens sluser aabnede sig og haeldte en trope regnbyge ud over Kampala.

Kl. 7 var vi ved foerste opsamlingssted Slumkvarteret i Katanga. Heldigvis havde boernene kunne staa i lae, saa det var foerst da vi naaede den anden side af Katanga vi fik mange og vaade boern indenbords. Det var umuligt at taelle alle boerne, men bussen er til 20 personer og jeg vil tro, at der var 80 boern - de sad og stod virkelig som sardiner i en daase.

Kl. 7.45 var vi fremme ved skolen. Headteacher Rose forestod morgensangen, og jeg blev budt velkommen til Eden School af alle boernene. Efter ca. en halv times faelles morgen start gik boernene til deres klasser. I dag manglede 4 laerere, da de skulle graduate og have eksamensbevis, saa jeg blev vikar i baby nusery klassen !!! 45 lopper mellem 3 og ca. 6 aar. Kun ganske faa forstod et ord af hvad jeg sagde, og da de kun talte Luganda, forstod jeg ikke et ord fra dem. Jeg fik dog sat dem i gang med at skrive nogle tal paa et stykke papir, og hele tiden ville de have opmaerksomhed og vise mig, hvad de havde skrevet. Boern i deres alder skal jo vaere ude og lege istedet for at sidde paa deres numser og skrive tal!!

Vi var udenfor og lege forskellige faelleslege sammen med Stella, som er boernehaveklasselaerer, men saa skulle de igen indenfor og sidde stille. De var fuldstaendig som lopper. Men to ting tror jeg de fik hoert fra min mund: saet dig og lad vaere med at slaa!!

Endelig kl. 10.30 var der frikvarter i en halv time. Det var tid til en kop te og en banan samt en sludder med nogle af larerne, inden det igen gik loes med lopperne. Nu var der flere der tog deres rygsaek paa ryggen og gik ud af klassen, og jeg maatte efter dem og hente dem tilbage. En venlig sjael fortalte mig, at det var fordi tiden naermede sig for de smaa til at gaa hjem. Kl. 12.30 blev de sluppet fri. Nogle gik ud i slummen i Bukoto og andre blev koert til Kantanga.

Der var ris og boenner til frokost, og da jeg ikke vil vaere uhoeflig spiste jeg sammen med laererne. Maden er OK, det er mere maaden der bliver vasket op, som maaske kan faa betydning for min mave!!

Efter frokost hyggede jeg mig med nogle af de smaa, som ikke var blevet hentet paa skolen endnu. Vi tegnede og jeg tog nogle billeder af dem, de synes det er saa morsomt at se sig selv paa skaermen bagefter.

Kl. 15.30 slutter skoledagen for de aeldste, men saa blev der gjort rent efter alle kunsten regler, og foerst kl. 17.30 var alle klar til afgang. Denne gang talte jeg "60" personer i bussen.

Det er en anderledes form for sightseeing man faar, naar man koerer med skolebussen. Her gaar turen jo rundt om slumkvarteret i Katanga, og det er ganske utroligt hvad de boern lever i. Det er som at bo paa en losseplads, og taenk saa lige paa naar regnen kommer og omdanner det hele til mudder og fugt. Men ungerne er glade og dejlige.

Kl. 18.30 var jeg hjemme igen i mit fine hus. Josephine sad og arbejdede, saa vi fik os lige en snak, inden jeg skulle spise. I morgen skal der koebes stof til min Uganda nationale festkjole, saa den kan blive syet i naeste uge, jeg skal jo gerne kunne vises frem til Josephine og Richards forlovelse den 3, november 2007. Der kommer 200 gaester.......