I dag holdt vi Secret Friend Party. Alle lærerne har på et tidspunkt trukket en seddel med et navn på, og nu har de så været secret friends i en periode, og i dag var det den store afsløring.
Jeg haaber, at I vil nyde billederne af mine soede og dejlige "pt.kolleger" - de ugandiske laerere her paa Eden School.
Majsgrøden med bønner var i dagens anledning skiftet ud med rigtig afrikansk mad: Matoke, ris, kartofler, grønsager, kylling, kød, peanut butter sauce m.m. Og det er kæmpe portioner de spiser, jeg får stadig at vide, at jeg leger med maden, for de synes ikke jeg spiser ret meget.
Da vi havde spist, skulle der overrækkes gaver. Alle skulle komme med en gave til 20.000 Uganda shillings, hvilket svarer til lige omkring kr. 70,-. Det var utroligt hvad der dukkede op: en kuffert, bukser og skjorte, en dug, kjoler, drikkeglas, en primus, en cowboyhat m.m.
Jeg havde ikke nogen hemmelig ven, for de andre havde trukket sedler, før jeg kom den 2. oktober, men jeg fik gaver fra 3 venner. Jeg havde medbragt kager til alle, for et eller andet syntes jeg jo, jeg skulle bidrage med. Ja, jeg bidrog jo også meget til underholdningen, fordi jeg – på utallige opfordringer – var iført min gummazi.
Børnene som stadig var på skolen, syntes det var rigtig morsomt at se mig i denne her ”sag”, og jeg blev inviteret af en flok piger til at spise lunch med dem: Majsgrød med bønner. Og så måtte jeg jo sætte mig og smage lidt på den tørre grød og bønnerne. Det bliver aldrig min livret.
Den lokale fotograf kom for at tage billeder til lærerne af deres Secret Friend Party, så pigerne betalte fotografen for at fotografere ”The queen from Danmark” sammen med alle disse piger. Det er bare for meget.
Da lærernes fest var færdig ved 18 tiden var der stadig børn på skolen, de skulle jo køre hjem med skolebussen, og mens de voksne ryddede op, dansede jeg med børnene. De synes, det er vildt morsomt, når jeg danser med dem. De er ikke vant til at lærerne sådan opfører sig fjollet, danser og sådan noget.
Midt i festen modtog jeg breve med posten hjemmefra, så kunne de andre da se, at jeg også her venner.
Det var bare – endnu - en rigtig dejlig dag, hvor vi havde haft det hyggeligt og sjovt sammen. Det blev ikke til noget aften arbejde, vores by område var uden strøm og generatoren kørte tør for fuel, så det var stearin lys, Mettes Ipod og sms’er der stod på aftenen program.