Professor Sarah

I dag var det så tid for ”Speech Day” eller forældredag på Sarahs skole. Josephine og jeg ankom kl. 12 i god tid, før programmet gik i gang. Kort tid efter vi havde placeret os blandt forældrene, fik vi lige et lille glimt af Sarah, der lige skulle checke, om vi nu var der. Jeg gik derefter over til hende i klassen, jeg ville være helt sikker på, at hun havde registreret, at vi var der. Det gav mig samtidig anledning til at tage billeder af børnene i Sarahs klasse, og alle børn her er helt vilde med at blive fotograferet.

Sarahs klasse optrådte med et ”Christmas Play” med sang og tale. Sarah var den yndigste engel, der sang solo i mikrofonen samtidig med, at hun optrådte. Der var også overskud fra Sarah - til trods for de mange, mange tilskuere - til at have smilende øjenkontakt med de to glade tanter Josephine og Birgitte, hvis hjerter var ved at briste af stolthed og glæde over den lille piges selvsikre optræden. Vi jublede og klappede som gale, hvad folk rundt omkring os har tænkt er ikke til at vide, men vores glæde kunne ingen ende tage – sikke en dag for Sarah.

Jeg havde holdt mig på min plads og taget billeder derfra, da to fotografer hele tiden masede sig frem foran scenen og tog billeder. Her har mennesker ikke fotografiapparater, som vi har det, så skolen hyrer nogle fotografer til at tage billeder, og forældrene køber bagefter. Men jeg lagde al pli ”behind me” for nu ville jeg også have nogle ordentlige billeder af Sarah. Det er min plan, når jeg kommer hjem, at lave et album til Sarah med billeder fra hendes besøg hos familien i Lyantonde, denne ”Speech Day” m.m. og så må jeg se, om nogle fra Allerød Ungdomsskole i februar 2008 vil bringe det med hertil for mig.

Det blev tid til overrækkelse af beviser for tiden i børnehaveklassen, kage udskæring og gaver. Når man er til graduation i børnehaveklassen får man også gaver af sin familie, og jeg havde lavet en pakke med danske flag på til Sarah.

Ved 18.30 tiden var festen forbi, og vi kørte mod Nasambya for at sætte mig af. På vejen hjem punkterede bilen venstre dæk – heldigvis lige udenfor en stor en ny stor benzin tank, hvor heldig kan man være? Så mens Josephine talte med mekanikeren, som selvfølgelig var på arbejdet sådan en lørdag aften, gik Sarah og jeg på shopping.

Nu var det tid for at få købt den dukke, som vi havde talte om længe. Sarah udvalgte et sæt babytvillinger med sutteflasker, og hun huskede selv, at vi også for længe siden havde talt om, at købe gaver til vennerne hjemme hos Josephine, Tendo og Margaret. Så vi drog af med endnu en dukke og et tennis sæt samt is, sodavand og guf. På vej tilbage til bilen var vi inde i andre små butikker, hvor Sarah købte forskellige små ting – man er jo også nødt til at lære at begå sig med shopping.

Da vi kom tilbage til Josephine, havde bilen lige præcis fået monteret reservedækket, og vi kunne fortsætte mod gæstehuset. Professor Sarah måtte  indenfor og hilse på Jane og Mayenga, så vi sad og sludrede lidt, inden det var tid for en farvel knus og tak for en dejlig dag.

Jane havde lavet mad, og vi spiste alle tre foran fjernsynet, mens vi så en udsendelse om en abe, der drillede to løver. Kl. 21 gik Jane og jeg hver til sit for at sove, nu måtte Mayenga ”passe huset” og lukke de to andre gæster ind, når de på et tidspunkt dukkede op.