Nu har jeg også set the queen med mine egne øjne……..

Torsdag var jeg oppe omkring kl. 6.30, og jeg gik straks i gang med at oploade nogle billeder til Pastor Vagn. Det gik nemt og rimelig hurtigt, det som nogen gange kan tage en ”krig”, fordi systemet lukker ned. Det er bare med at få lavet noget arbejde her i huset, inden vi bliver disconnected på grund af manglende betaling. Resten af dagen gik med at få rettet eksamensopgaverne fra de 66 børn i 1. klasse, det var et stort arbejde, men jeg kunne jo sidde ude i det gode vejr på terrassen, og så er det ligesom ikke så slemt at skulle lave noget arbejde på en fridag. Om aftenen kom jeg i gang med at læse i de ugeblade Inge og Susanne havde efterladt, samt de blade som pastor Vagn havde bragt med, samtidig med at jeg lyttede til musik på Mettes udlånte Ipod.

Fredag havde jeg besluttet mig for skulle være en ”slappe af og ikke lave noget arbejde dag”. Speakeren i moskeen sov længe her til morgen, så det gjorde jeg også, men efter morgenmaden tog jeg lige nogle timer i mit udendørs kontor med min computer. Hvad skulle jeg dog gøre uden min bærbare? Ved 14 tiden stoppede jeg arbejdet for rygtet om, at vores ”road” her uden for huset var blevet lukket for trafik, drev mig udenfor porten for at se om det virkelig var rigtigt. Vores parallel vej Gaba Road (”den store vej” til city) benyttes til at bringe bil korteger frem og tilbage på og er derfor i perioder lukket, men hvad der skulle gøre, at vores vej skulle lukkes er ikke godt at vide. Jeg fik dog lov til at passere, fordi jeg var gående, og jeg skal lige love for, at vejen var dejlig at færdes på, når der ingen biler er.

I Kabalagala stod der mange mennesker langs vejen med flag, og da jeg var på vej ind i en butik, blev der råbt: ”The queen is coming”, og ganske rigtigt, der kom hun kørende med alle sine følge biler og til sidst en ambulance. Så nu har jeg også med mine egne øjne set ”The queen of Enland”. Igen i dag måtte jeg konversere med rigtig mange mennesker langs vejen, som kom med kommentarer til mig, da jeg gik forbi, og om ikke andet, så er der mange her i området som nu ved, at der er et land som hedder Danmark, og det ligger tæt på England, og der har vi også en queen.

Vejret var fantastisk dejligt, og da jeg kom tilbage fra min bytur satte jeg mig på terrassen med en kop Uganda te ”for bare at sidde og kigge på palmerne gro”, men så fik jeg en sms fra min yngste søn Casper. En sms udviklede sig til rigtig mange sms’s mellem Danmark og Uganda, og det lyder faktisk, som om jeg er savnet!! Casper er nærmest parat til at komme herned på besøg for med egne øjne at se alt det jeg oplever, der er dog lige den lille hurdle: penge til flybilletten. Men kommer tid kommer råd, og jeg skal jo herned igen på et andet tidspunkt, og så kan det jo være, at der bliver mulighed for, at den unge mand kan følge med mig.

OG NEJ, selv om jeg trives vældig godt hernede, så har jeg ingen planer om at emigrere eller flytte herned – sådan som flere af jer måske går rundt og tror.

Jeg gik en lille tur ud på vejen for at kigge lidt!!! (måske er det sådan et alderdomstegn, at man lige skal ud og kigge lidt på, hvad der foregår), og jeg fik mig selvfølgelig en lille sludder med vennerne i ”restauranten” på hjørnet. Her havde ikke været så mange gæster i dag, fordi vejen havde været lukket, og den amerikanske Ambassade, som ligger 50 meter herfra, har lukket pga. Thanksgiving. Åbenbart spiser flere ansatte fra den Amerikanske Ambassade her i dette lille skur, men det må være de lokale ansatte, for jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogle hvide mennesker, der går ind i dette her skur og spiser. Jeg er jo stadig ved at samle mod til bare at indtage en kop te herinde!

Mens jeg sad og nød solen gik ned, og fuldmånen stod op, kom en af de unge afrikanere Grace for at besøge mig. Det var rigtig hyggeligt, og inden det blev helt mørk aften drog Grace af igen, for hun ville gerne hjem inden vejene evt. blev lukkede igen. Grace bor sammen med sine yngre søstre hos en tante, og tanten er lige for tiden i Sydafrika, så Grace har nok at gøre med at ”styre” søstrene, passe sit arbejde som lærer, sørge for indkøb og mad til søstrene.   

Jeg spiste aftensmad sammen med en amerikansk kvinde, som hedder Louise. Hun har lavet kirkearbejde i Afrika ca. siden 1994, og hun har været i mange lande her i Afrika. Hun er en spændende kvinde med mange gode historier, og det er vældig interessant at tale med hende. Hun rejser alle de steder hen, hvor der også er farligt at være, og hun er ældre end mig – dejligt at opleve at ingenting er for sent her i livet.

Efter lidt tv nyheder med the queen, prince Charles som nu også er ankommet samt selvfølgelig også indslag med demonstrationer og optøjer fra de der ikke er tilhængere af CHOMG, fandt jeg min bog og Mettes Ipod frem – ren afslapning.

I morgen lørdag er det ”frikadelledag”. Nu har jeg ikke lavet mad i 2 måneder, så  skal jeg afprøve, om jeg stadig kan huske at begå mig i et køkken. Jeg fik i dag købt ind, så jeg kan lave mad til os i huset. Heldigvis er der her i området en slagter, hvor ”de hvide” køber ind. Det er sådan en rigtig lækker butik ala Slagter Broe i Gentoftegade, for købe hos de lokale slagtere (det er bare et lille skur på 2x2 meter), hvor kødet hænger i den varme vind og lufter, og kølemontre er aldeles ukendte, det vil jeg ikke udsætte hverken min egen eller andres maver for. Det gav også anledning til at få købt ost til min morgenmad.

”Nogen” har betalt for Internet den næste måned, så vi bliver ikke koblet af, jubiiiiii

Rigtig god og dejlig weekend til alle.