Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
birgitte » Beretninger » Så er kufferten pakket

Så er kufferten pakket

 


Sommertøjet og klip klapperne er nu pakket, selv om vejrudsigten i Uganda for de næste dage siger "megen regn", så mener jeg, at klip klappere og min lille røde paraply må kunne klare troperegnens stråler. Ellers må en sort sæk hurtigt laves om til en afrikansk designer regnfrakke.


Foruden min kuffert har jeg pakket en taske med alle mulige uundværlige ting som:


lakridsdåsen fra Hanne, Gaffatape, strips og batterier fra Luise, julekalenderlys, ledninger og opladere til telefoner og kameraer, ananasudhuler og udskærer, myggespray og Ipod fra Mette og Jan, en større samling af armbåndsure (med nye batterier), øreringe og gaver........ Jeg føler mig som en anden handelsrejsende, og når jeg kun må medbringe 20 kg, er det ikke nemt. Heldigvis kan jeg jeg også få en pose med flere undværlige ting og sager bragt med, når Inge, Susanne og Ib kommer til Uganda den 14. oktober.


Nu har jeg spist mange herlige og hyggelige "farvel og på gensyn" middage i de sidste uger, og nu er jeg også klar til at rejse. Det er at sammenligne med, når man skal føde eller som en anden hest, der venter på at væddeløbet skal begynde !!! Nu må det gerne begynde.


Mine tanker er jo allerede på vej til Uganda, på vej til den hverdag med oplevelser og arbejde jeg skal foretage mig de næste måneder.


 

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd