Første frie dag!! Vågnede som til en almindelig hverdag tæt på kl. 6, men i dag er der ingen der venter mig på Dyssegårdsskolen. Nu skal de næste dage benyttes til "at få styr på mit eget liv", så jeg bliver klar til afgang næste tirsdag morgen. Om præcis en uge begynder så mit skoleliv i Kampala - det er stadig ikke til at fatte, at min drøm er ved at blive opfyldt.
Drømme og ønsker er mærkelige størrelser. I virkeligheden handler drømme og ønsker for mig om at handle på tingene - eks. købe en flybillet, turde flytte mine egne grænser og træde ved siden for en stund. Men det kan mærkelig nok være svære og vanskelige beslutninger at tage.
At sige farvel og på gensyn om 3 måneder, er det, jeg bruger rigtig megen tid på i disse dage. Mange knus, gode ønsker og "hvor vil jeg savne dig" er det, der fylder min sjæl og mit hjerte. En rigdom af netværk og personer, som fylder min hverdag med glæde - alt det har jeg at vende tilbage til, når "min frihed som fugler der drager mod syd" er ovre igen.
Line - det søde væsen - havde bagt citronmarengstærter til mig på den sidste skoledag. Mit skrivebord er tømt for bunker, børnehaveklassen er i gode og trygge hænder, kollegerne har fået afrika lakridser i små negerhytter og jeg er fri som fuglen......