Hele tiden møder ens øjne kontraster her i Uganda. Lige rundt om hjørnet det flotte hus jeg bor i, ligger små træhuse – læs skure – hvor mange familier bor tæt sammen. Maden koges på små blus udenfor, og mennesker sidder i skyggen og småsnakker. Længere ned af vejen kommer så den fine belgiske restaurant, supermarked, bager og cafe.

Jeg har valgt ”the simpel living here, men i eftermiddag måtte jeg ind på den lækre europæisk inspirerede cafe og have en cafe latte samt en lille rigtig europæisk inspireret kage!! Mens jeg nød disse herligheder i hyggelige omgivelser, havde jeg så udsigten til den anden side af Gaba Road, til en dalsænkning hvor folk lever i, hvad der med vores øjne er slum. I supermarkedet købte jeg emmentaler ost (til en ugandisk formue), men efter 4 uger uden OST, så vil jeg glæde mig til mit næste morgenmåltid: ristet brød med ost.

I går søndag var jeg en lille tur forbi supermarkedet og udenfor stor frugt og grønt. Jeg samlede en melon, en avocado og 3 citroner sammen, da en mand kom fordi og sagde, at her var lukket! Da jeg ville lægge varerne på plads igen, var han så venlig og sige, at jeg bare skulle tage varerne med, og så kunne jeg jo komme og betale i dag. Det kalder jeg service, og Jane her i huset var lettere målløs, da jeg kom hjem og fortalte, at jeg ikke havde betalt for varerne. Men nu er der betalt, og jeg er et frit menneske igen.

Kontrasternes land ja, men også landet hvor man går uden sko og ingen tøj har. Det har jeg lært, da jeg gik i skole, og det er jo mange år siden, så noget har heldigvis ændret sig. Her i Uganda er der masser af tøj og sko at købe på et hvert marked, problemet kan så være at få råd til at købe disse ting, selv om tingene set med vore øjne er meget billige. På min morgentur med bussen ved 7 tiden ser jeg rigtig mange smukke, elegante kvinder som spadserer af sted i nydeligt tøj og fine højhælede sko. Samtidig ser jeg kvinder med store kurve med varer som de transporterer på hovederne iført plasticsandaler. Store frodige grønne palmer vokser langs huse, som bestemt kan kaldes ”et håndværker tilbud”, der trænger til en kærlig hånd. Når jeg når kvarteret omkring skolen, så er vi i slumområderne igen med jordveje fyldt med store huller, men børnene er rene og for det meste også i rene skoleuniformer. Min lille speciel friend i baby nusery class – skolens yngste elev på 3-4 år – er i disse dage også iført sin grønne skoleuniform. Jeg skal snige mig til at tage et billede af ham, for shortsene når helt ned til fødderne og den kort ærmede skjorte, når ham til håndledene.

Et studie i sko var det i lørdags, da vi var på bar i Kampala!!! Vagn, to unge piger Jackie og Esther samt jeg var ude og spise på en etiopisk restaurant – det er virkelig min favorit hernede. Dejlig krydret mad, kaffe ceremoni, musik, sang og optræden. Bagefter ville de to unge damer gerne på bar, så Vagn startede bilen og kørte mod Kampala. Og vi kom så sandelig på bar – jeg vil tro, at gennemsnitsalderen steg vældig meget, da Vagn (og jeg J) trådte ind. Musikken var selvfølgelig meget høj, men inden vi mistede hørelsen fik vi bord og stole uden for i den lune mørke Afrikanske nat. Her sad jeg så på 1. parket, hvor jeg rigtig kunne studere alle de smukke unge mennesker, som kom og gik. Det var et langt show af flotte, smukke høj hælede sko. Ja, selv Josephine kom i dag ”stavrende” på høje hæle, for hendes søstre har sagt, at hun skal øve sig til introduktionen på lørdag. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de kan gå på jordvejene med alle hullerne og så i sådanne sko.

Søndag var Vagn og jeg i kirke i Eden Church, der hvor skolen holdt til tidligere. Vi var til den engelske gudstjeneste fra kl. 8-10, og til næste gudstjeneste kl. 10, som blev holdt på lokalsproget Luganda dukkede flere lærere fra skolen op, så vi fik lige  hilst på hinanden.

I dag har det været skoledag. Bussen afgik kl. 6.40, og jeg var på skolen kl. 7.15. Det bliver det rene svir at komme hjem til Dyssegårdsskolen, hvor vi først møder kl. 7.55. Jeg havde engelsk med mine 66 1.klasse børn, og jeg fik afleveret alle mine 130 rettede terminsopgaver. Vagn og Josephine skulle komme og hente mig ved 10 tiden, men det blev ”african time”, så jeg nåede at få ”breakfast” kl. 11 – tynd te og to bananer, inden de to dukkede op kl. 12.15!!!

Vi kørte til Alpha og Omega skolen, som er en kostskole. Der besøgte vi Jasper, Juliet og lille Sarah – børn hvis skolegang sponseres gennem ”Børn i Afrika”. Det er en dejlig skole, som ligger i et grønt og rart område. Jeg havde nogle småting med til de tre børn, og jeg håber, at få lejlighed til at besøge dem igen, mens jeg er her.

Vagn kom med post til mig!! 3 rigtige breve – tænk, jeg havde fuldstændig glemt, hvor dejligt det er at få et rigtigt brev. Det er skønt at få mails hjemmefra samt hilsner i min gæstebog på min travellog, men 3 rigtige brev, det er dog bare fantastisk. Så tak til FAR og til Lilli for de herlige breve.

I eftermiddag har vi leget fotomodeller her i huset. Vagn skal have et billede med hjem af to piger, som arbejder på hver sin bærbare computer, der er blevet foræret til ”Børn i Afrika”. Men når nu Josephine skal være den ene på billedet, ja så skal både Grace og Stella jo også være med – godt man har sin pædagogiske baggrund med sig, for her må endelig ikke gøres forskel. Så nu kan I se billedet med de tre computer arbejdende sekretærer, i hjørnet af billedet kan lige skimtes Josephines sko til introduktionen.

Her til aften er Jane (bossen i huset) ikke hjemme, så det er de to unge piger Stella og Grace, som skal lave mad til os. De har vældig travlt…….. De manglede kartofler, så jeg gav dem selvfølgelig penge til at købe for samt penge til en Boda boda frem og tilbage til det lokale marked, så skal de heller ikke bære de tunge varer. En tur/retur tur til markedet koster kr. 3,- på en Boda boda og det hjælper jeg gerne med.