Zhong Guo betyder landet i midten, og det er netop her, i Kina, at vi befinder os. Det er først idag lørdag, at det er blevet muligt at komme på nettet, så dette er årsagen til ventetiden:) Vi er dog glade for at så mange har lyst til at følge os på vores rejse, og bidrage med indlæg i gæstebogen, tak for det. Efter at have sagt farvel til familien i lufthavnen, startede vores rejse med den 9 timer lange flyvetur fra Kastrup til Beijing. Selvom det var umuligt at sove i flyet på grund af turbulens og mangel på plads, gik turen rigtig godt. Vi sad alle 10 sammen i flyet, og lærte allerede her hinanden at kende. Vi har en rigtig god gruppe, hvor der både er plads til sjov og ballede, og til at man kan være sig selv.

Klokken 12 ankom vi til lufthavnen i Beijing. Vi havde regnet med at der ville være stor sikkerhedskontrol, men det var der ikke. I stedet oplevede vi dog, at to betjente med en hund, pludselig stod og ville have to fra holdet til at åbne deres håndbagage. Vi var alle ret spændte på hvad det var hunden havde opsnuset. Det viste sig at være frugt og kød, som ikke må tages med ind i landet, og det blev derfor konfiskeret. Vi slap derfor med skrækken for at nogen skulle have puttet noget i vores tasker. Da vi havde fået vores bagage, blev vi modtaget i lufthavnen af Sunny, vores kontaktperson, som er en af de få der kan tale engelsk i Kina. Herefter kørte vi med en af centerets busser til Tianjin, vores hjemby det næste halve år. På centeret fik vi uddelt værelser. Vi har en hel etage for os selv, os 10 danskere, hvor vi enten to og to eller tre og tre deler et værelse. Herudover har vi en fin opholdsstue, og en fantastisk udsigt, da vi bor på 9. etage. Vi har fået et enormt stort værelse med tre køjesenge med tilhørende skriveborde, klædeskabe og stole og herudover har vi et meget stort og velfungerende badeværelse, der dog af og til lugter ret heftigt af kloak:) Det er så også det eneste vi kan klage over!

Vi har allerede haft utrolig mange oplevelser hernede, så det vil fylde mange sider at få det hele med. Derfor prøver jeg så vidt mulig blot at fortælle om nogle af de sjove ting vi har oplevet. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at de elever der går på skolen, er rigmandsbørn. Eksempelvis har nogle af forældrene slet ikke arbejde, fordi de har penge nok. Med dette i baghovedet, er det en smule lettere at prøve at forstå centerets koncept. I bund og grund går det ud på, at forældrenes små guldklumper, skal blive dygtige til alt fra dans og musik til engelsk og matematik. Idet vi er de eneste "hvide" på skolen og næsten også er de eneste der kan snakke flydende engelsk, behandler de os nærmest som "stjerner". Eksempler på det er, at da vi den første dag skulle rundt og se centeret, som er utrolig flot og dyrt, havde en fotograf foran os det meste af tiden, som skulle gå at tage billeder af os med sit store kamera. I kantinen, hvor både elever og lærer spiser, har vi vores eget bord, som er det eneste der er dækket med dug. Til måltiderne får vi serveret lidt andre lækkerier oven i det alle de andre får, plus at vi bliver inviteret til middag med Mr. Zhao, der er headmaster og har allerede tre gange været til festmiddag med de ansatte og nogle af forældrene. Det er helt vildt så meget de gør for os, men det er selvfølgelig sjovt at prøve og vi tager glædeligt imod deres gæstfrihed. De er meget søde alle sammen, lige fra elever til lærer, så vi ser frem til at begynde med undervisningen.

Vi lægger billeder og videoer ind, så I kan se noget af det vi har oplevet. Hertil vil jeg skrive en lille kommentar, så I kan følge med på den måde. Derfor skriver jeg ikke mere om vores oplevelser i dette indlæg, da vi snart skal ned og spise, og da det ellers vil fylde alt for meget.

På genhør, Marie   

26. august

Så har vi allerede været fem dage i Kina, og det er tid til en lille update siden sidst.

De sidste par dage har der ikke været det store på programmet, så vi har haft mulighed for at udforske Tianjin på egen hånd og begynde at blive lidt stedkendte.

Vi er efterhånden blevet ret gode venner med de forskellige supermarkeder og har fået gjort vores værelse lidt mere hjemmeligt og fået køleskabet godt fyldt op! Her skal endelig ikke mangle noget! ;)

I går tog vi en taxa ind til byens centrum og store hovedgade, hvor vi fik snust til de forskellige priser på europæiske ting. Man bliver lidt overrasket, når man ser, at en kjole fra Vero Moda let koster 700 Yuan! Heldigvis havde mange kinesiske butikker udsalg, så vi kom ikke helt tomhændede hjem.

Senere på aftenen tog vi næsten allesammen ud og spiste sammen på en kinesisk restaurant lige i nærheden. Da vi var ni personer havde de ikke plads til os ude i selve restauranten, så vi blev ført ind i et lille nydeligt rum. Menukortet havde de kun på kinesisk, så vi vovede pelsen og bad om lidt forskelligt.

Det hele mundede ud i en festmiddag uden lige, hvor tjenerne blev ved med at komme med mad, som de puttede ned i de kogende kar i midten af bordet, hvorfra vi igen kunne fiske den op lidt senere. Middagens højdepunkt var helt klart "nudelmanden", som fik omformet et stykke dej til lange nudler ved at danse og bogstavelig talt svinge nudlerne rundt i lokalet uden at ramme nogen til vores alles forbløffelse (se video).

I dag fik vi endelig adgang til bordtennisbordene på 3.sal, så den stod på "ping pong" i mere en to timer. Det må siges at være en rigtig sjov form for motion. Hvad motion angår skal det lige nævnes, at vi også i dag formåede at bestige trapperne fra 1. til 9.sal - puha, det gør vi aldrig mere! :)

Lige nu sidder vi og får os et lille pusterum på værelset og afprøver vores elektroniske fodbad, som vi købte i dag. Vi er allesammen ret spændte på, hvad der præcis skal ske i morgen, når vi rigtigt skal møde de andre lærere.

- Wo Hen Hao, Bibi

29. august 08

Idag er det fredag, og klokken er lige nu 16.00. Jeg (Marie) er netop kommet tilbage på værelset, efter at have hjulpet mine lærer med at gøre klasselokalerne klar til skolestart på mandag. Børnene starter som sagt mandag, og vi har derfor hjulpet lærerne siden onsdag med at pynte op. Det var først i onsdags, at vi fik at vide hvilke årgange vi skal undervise det næste halve år, så det hele er stadig meget nyt. Jeg skal undervise i Kindergarten, hvor børnene er 4-5år, mens Bibi skal undervise i Nursery, hvor de er 3 år. Lærerne kan en smule engelsk, så det går nogenlunde med kommunikationen. Dog ved jeg stadig ikke helt, hvad de ønsker at lære børnene, og det er derfor svært at vide, hvad jeg skal forberede, men jeg har besluttet mig for at forberede en sangleg til mandag og så tage den derfra!

Igår aftes var vi allesammen ude at spise, pånær Mikkel der går til kinesisk undervisning tre gange i ugen :) Vi valgte dog at dele os, da vi var fire, der gerne ville give lidt ekstra for at prøve noget japansk mad. Først havde vi egentlig besluttet os for at spise på en fiskerestaurant, som vi havde fået anbefalet, men da vi kom frem, sad folk i kø ude på gaden, og mange havde reseveret bord i forvejen. Derfor fik vi i stedet et visitkort, så vi en anden dag kan ringe og bestille bord, og gik i stedet videre til den japanske restaurant.

Det var en utrolig sjov oplevelse. Da vi kom ind i restauranten, blev vi vist hen ad en gang, hvor der var tre "bokse/rum". Her fik vi vores eget rum, og inden vi trådte ind i rummet, skulle vi tage skoene af. Først troede vi, vi skulle sidde på knæ og spise, da der lå puder på gulvet, og bordet var meget lavt, men så viste det sig, at der var hul under bordet, hvor vi kunne stikke benene ned :) Væggene var helt tomme, bortset fra et billede af en nøgen japansk kvinde...meget mærkeligt:) Vi fik fem forskellige retter, bl.a. sushi, japanske nudler, baconsalat og en dessertrulle. Det var en kamp at skulle bestille maden, og det endte derfor med, at vores tjener fik lov at bestemme, hvad vi skulle spise. Det var virkelig lækkert mad, men vi betalte dog også fire gange så meget per mand, som vi normalt betaler, når vi er ude at spise i Kina.

Efter vi havde været ude at spise, tog vi hjem til centeret og sad og hyggede på et af værelserne. Da Mikkel så kom hjem fra kinesisk undervisning, ca. 21.30, spurgte han, om vi ikke ville med på en nyåbnet international kaffebar. Egentlig var vi lidt trætte alle sammen, men Bibi, Nancy og jeg tog med Mikkel. Kaffebaren ligger ca. 10 min. væk fra centeret i taxa, og for det gav vi 9.70 yuan, dvs. ca. 6,50 DKr. Baren lå godt gemt mellem nogle boligblokke, men det var et fantastisk hyggeligt sted, og vi skal helt sikkert derhen igen en af de nærmeste dage. Indehaveren er amerikaner, og menukortene er derfor både på kinesisk og engelsk, så det var dejligt for en gangs skyld at vide, hvad man bestilte. Jeg fik en stor kakao, og den kostede 13 yuan, som er ca. 9 Dkr. Det er ikke til at forstå, at så mange ting er SÅ billige:) Varm kakao på en dansk café koster let ca. 30 Dkr.

Alt i alt går det rigtig godt hernede, og vi går og er spændte på at skulle igang med undervisningen. Børnene ser bare SÅ søde ud, så det kan kun blive sjovt at lære dem at kende og prøve at undervise dem! Der er klaver i hvert klasselokale, så det tror jeg, jeg vil benytte mig af i noget af min undervisning. Derudover vil børnene også gerne høre lidt om Danmark og om min familie, så jeg vil i hvert fald vise dem et billede af mine søde søstre, der jo har lyst hår :)

Weekenden skal først og fremmest gå med afslapning og forberedelse til mandag, men derudover har vi aftalt at holde "indflytterfest". Dvs. at hvert værelse sørger for drikkevarer til alle mand, plus noget sjovt pynt til vores opholdsstue, og så mødes vi lørdag aften og ser, hvad hinanden har fundet på.

Det var alt for nu. Jeg vil dog lige sige, at vi er utrolig glade for, at så mange har lyst til at skrive til os i vores gæstebog, bliv endelig ved med det:)   

God weekend, Marie

3. september

I dag har været vores tredje undervisningsdag og den første dag, hvor vi skulle spendere lidt tid i "Nursery" med de allermindste. For de fleste af os, var det også første gang, at vi mødte den anden klasse vi har, hvor vi underviser over middag. Det er noget af en udfordring, når man lige så snart man ser børnene for første gang bliver sat til at lære dem engelsk, når man hverken ved, hvad de kan eller kender deres navne. Samtidig er det vildt svært at holde styr på mindst 25 børn og sørge for, at de følger med, når deres koncentration maksimalt holder 10 minutter!

Den største barrikade er selvfølgelig sproget, for det vil klart være meget lettere, hvis man kunne sige alt på begge sprog - men det må så blive vores mål! :) - vi har dog også besøgt en kæmpe boghandel og købt ordbøger, så vi burde have en lille chance!

Før vi hver og en fandt vores "Baby class" i Nursery senere på dagen, blev vi fortalt, at vores opgave i dag højst sandsynligt ville bestå i at trøste børnene, da det var deres første dag her, og at de derfor virkelig savnede deres mødre. Dette viste sig også at gælde i nogle klasser, hvor jeg fx på et tidspunkt spottede Stine siddende med 3 vrælende børn på skødet - det var noget af et syn! Heldigvis var det ikke så galt i vores "Baby classes".

En sjov ting som er i hvert lokale, i hvert fald op til 4-5 års alderen, er en potte med låg på, som står henne ved døren. Her kan børnene gå hen at tisse, hvis de er trængende skønt de mange fælles toiletbesøg, vi går på om dagen. Nogle gange kan det dog godt gå galt, hvis de alligevel ikke magter det selv - så er det desværre gulvet, som får en tur! ;) 

I dag var også dagen, hvor vi rigtigt fik øvet til "Teachers day", som er en stor fest, som skal holdes her på skolen på lørdag. Temaet er ikke overraskende for nogen, nemlig olympiaden. Showet består at olympiske sange, også fra tidligere olympiader, og otte af os skal synge Hand in hand. Derudover har vi en fællessang sammen med de andre lærere på kinesisk OG med fakter, hvilket virkelig kræver hård koncentration!

 You and me, som er Kinas olympiske sang, skal selvfølgelig også synges. Mr. Zhao indtager sin vante plads på scenen, og ud af en meget lidt forstående samtale jeg havde med Marie, lederen af Kindergarten, har hun åbenbart bestemt sig for, at jeg skal være anden part i sangen efter at have hørt mig synge to strofer for sangen! Den ligger virkelig højt tonemæssigt, så det bliver virkelig spændende! Dog har jeg fået en back-up i dag, så hvis jeg kludrer i det, vil det ikke være fatalt! :) Kiki har "fået lov til" at at blive balletdanser sammen med nogle af lærerne. Hvis lederen siger, at hun har "an opinion" er det bare sådan det bliver!

Marie og jeg har også talt om, at der virkelig ikke er noget, der hedder "Jantelov" hernede, så det er virkelig en stor kulturen forskel, som man bare må sluge!

Alt i alt blev det hele en lidt overvældende og meget trættende dag, men forhåbentlig gentager det sig ikke i morgen, hvor vi heldigvis ikke skal øve.

Vores planer for i morgen er at finde et motionscenter, vi kan melde os ind i og muligvis også en svømmehal, som skulle siges at ligge på et hotel. Hmmm!

Det var alt for denne gang,

vi skrives, Bibi