Saa er dagen kommet, har faaet styr paa de sidste ting og pakket en mega tung rygsaek!

Den sidste uge har vaeret haard, det er svaert at nyde den sidste tid med familie og thomas naar man ved man snart er paa vej. Blev faktisk i tvivl om det virkelig var det jeg ville. Der er da ingen grund til at rejse ned paa den anden side af jordkloden naar jeg er helt tilfreds med mit liv i Danmark. Fik overbevist mig selv om at det var det rigtige for mig at tage afsted, var inderst inde stadig lidt i tvivl.

Koereturen til lufthavnen gik alt for staerkt for sad og saa paa alle de ting jeg kender og jeg vidste praecis hvor jeg var. I Sydney ville jeg intet vide om noget og hurtigt kunne farer vild.

Har sagt farvel til familie og venner den sidste uge, men nu er det pludselig det sidste farvel, til dem jeg vil savne mest.

Vi drak en kop kaffe i lufthavnen sammen med Jeanette og hendes familie. Kunne se at hun havde det paa praecis samme maade som jeg selv, nervoes og virkelig spaendt, rart at vi er to om det. Kaffen forsvandt alt for hurtigt og nu var det nu! Vi kyssede og krammede paa livet loes og der blev faeldet et par taarer;-)

Det var rigtig svaert at gaa op ad trappen, se ned paa dem allesammen og vide at man foerst ser dem igen seks maaneder senere. Det er laaang tid!

Det var til gengaeld et rigtig dejligt farvel, med god stemning, men puha hvor kommer jeg til at savne Marcus helt ekstremt! Jeg elsker dig og haaber du har det godt min skat.

Baade Jeanette og jeg var lidt maerkede af at sige farvel, saa vi maatte lige goere et lille stop og rette make upen:-)

Saa igen, det er jo ikke et farvel, men et glaedeligt paa gensyn....