Vi blev hentet i lufthavnen af en fra work and travel. Jeanette og jeg og saa ellers bare 42 tyskere. Derefter blev vi koert i en gammel bus til vores hostel. Da vi ikke kunne faa vaerelser foer klokken 10.00 fik vi en guidet tur til vores center, som vi bruger rigtig meget. Folk der er rigtig soede og imoedekommende og man kan altid komme for gode raad og gratis internet. Vi gik en tur rundt i omraadet for lige at se det hele lidt an. Hjemme paa vores hostel var vores vaerelser klar, men Jeanette og jeg blev indlogeret i to forskellige vaerelser. Hendes paa 4. sal med tre roomies, jeg paa 8. sal med hele fem andre. Det var noget af et chok for os at blive skilt paa den maade og det kunne, efter en laengere diskution med en irriterende dame i receptionen, stadig ikke laves om. Lidt skuffet og triste til mode besluttede vi at gaa en god tur, for at se omraadet og faa et par positive timer. Vi endte i en park taet paa vores hostel, med en kop kaffe og en hyggelig snak.

Desvaerre endte hyggen og det positive hurtigt da en voksen mand pludselig gennembankede en lille pige paa omkring de ti- tolv aar. Vi styrtede til for at se om vi kunne hjaelpe hende, men til den tid var manden loebet. En sygeplejerske som var kommet tilfaeldigt forbi havde det meste under kontrol.

Vi kom traette tilbage og gik tidligt i seng. Det havde vaeret en lang dag med en del jetlag.

Da jeg laa i min seng havde jeg en maerkelig foelelse af allerede at savne thomas helt vildt og bare at ville hjem til det jeg kender.