Har idag vaeret paa endnu et arbejde som centeret har skaffet mig. Det er stadig noget picking and packing, men dog under meget bedre forhold end i fredags.

Onsdag morgen skulle jeg have toget 6:40 for at kunne naa at moede klokken otte. Det var en kold, blaesende og regnfuld morgen, havde ikke nok toej paa og missede mit tog! Maatte saa staa en halv time i daarligt vejr foer der kom endnu et tog. Jeg kom derfor desvaerre ogsaa ti minutter for sent, men det virkede ikke som om det var det helt store problem.

Kom ud paa et kaempe lager sammen med en masse andre backpackere. Vi skulle pakke en masse ting i kasser, men det er 18 dollars i timen og har brug for pengene, desuden er det en del af oplevelsen at proeve at arbejde hernede hehe. Her fik man da ogsaa, i modsaetning til sidst gang, lov til at bruge hjernen lidt.

Efter jeg havde staaet paa et skide koldt lager i 5 timer med en tysk partner som konstant gjorde alt forkert, gad jeg bare virkelig ikke mere. Jeg havde haft en virkelig daarlig start paa dagen og som om kulden ikke var nok saa var det ogsaa foerste dag i mit rygestop! Ikke en saerlig smart sammensaetning.

 Er stoppet sammen med en af vores tyske roomies Jan, han dyrker utrolig meget sport saa sagde egentlig bare til ham at det var en daarlig blanding og at jeg ville stoppe om onsdagen, han kunne da hoppe med paa det?  Jeg havde aldrig i mit liv droemt om at han ville goere det, men det gjorde han, saa nu er vi stoppet sammen:-)

De sidste 4 timer sneglede sig afsted, men endelig fik vi fri. Skyndte mig op til bussen, glaedede mig til at komme hjem under soveposen:-)

Da det er lidt udenfor byen koere busserne kun en gang hver time og den var selvfoelgelig lige koert. Typisk!

Da jeg endelig kom hjem havde jeg vaeret to timer undervejs. Jeanette havde koebt ind, men var taget ud at spise med nogen fra sit arbejde paa cafeen.

Havde slet ikke overskud til at lave mad. Kogte bare nogle nudler og varmede lidt broed. Klokken var allerede naesten halv otte og skulle op igen naeste morgen halv seks.

Da jeg om aftenen endelig laa under soveposen froes jeg helt vildt og savnede Thomas forfaerdeligt meget. Savnede min familie og Danmark i det hele taget.

For foerste gang siden vi ankom graed jeg mig selv i soevn.