Så har jeg endnu engang været lidt sløv til at få skrevet, men her kommer lige en opdatering på hvad der sker her i Sydamerika :)
Vi havde en uge ferie fra uni, eller det vil sige at det var en studieuge, men vi valgte at tage en tur til Santiago, Chile og besøge Mai-Trang (som er en veninde fra dk). Vi (Christine, Johann, Loisie og jeg) tog bussen fra Córdoba mod Mendoza, hvor vi så skulle skifte til en anden bus mod Santiago. Turen til gik fint indtil vi nåede grænsen mellem Argentina og Chile. Da vi nåede grænsen sneede det meget og vi var derfor ikke sikre på om vi kunne passere grænsen. Grænsen ligger nemlig oppe i bjergene og det ville være for glat til at køre ned af bjerget hvis det blev ved med at sne. Vi valgte dog at vente og håbe på at grænsen ville blive åbnet igen. Da vi havde ventet 7 timer (siddende i bussen) valgte chaufføren at vende om mos Mendoza. Da vi havde kørt et kvarter fik han en meldig fra grænsen og vi vendte om igen. Da vi kom tilbage til grænsen var der stadig snevejr og en MASSE biler/busser. Vi ventede yderligere 2 timer, men måtte så indse at vi ikke kunne passere grænsen den dag. Da vi nåede tilbage til Mendoza kom det næste problem- at finde et sted at sove! Da det var ferie både i Argentina og Chile + at grænsen havde været lukket hele dagen, var ALT optaget. Vi gik rundt i noget tid og spurgte en masse steder, men uden held. Til sidst besluttede vi at tage ud i busterminalen og sove. Den taxachauffør der skulle køre os derud var dog så sød at stoppe et par steder mere på vejen, og til sidst lykkedes det os at finde to værelser på et hotel hvor vi kunne være. Det var en smule dyrere end vi havde planlagt, men vi fik en varm seng og det var det vigtigste. Næste dag kunne vi heldigvis komme over grænsen og kom endelig til Santiago efter at have været 46 timer undervejs!!
Mai-Trang hentede os ved bussen og vi tog metroen hjem til hende. Christine og Johann fandt heldigvis et hostel ret tæt på. Da vi alle var installeret mødtes vi for at gå ud og få noget aftensmad og en øl.
Næste dag stod den på sightseeing rundt i byen. Mai-Trang havde nogle timg vi skulle se, så det blev bl.a. til et bjerg med udsigt over hele byen og et marked med lokale ting. Da det blev tid til frokost skulle vi prøve en af Chile's specialiteter hvilket er en hotdog med en masse dressing og guacamole. Den var klart mere sjov end den var god :) Om aftenen var vi på en bar, hvor man kunne få nogle drinks der hed terremoto (jordskælv), som var en form for vin blandet med ananas is og noget stærk sprut. De var virkelig stærke og smagte ret specielt, men man blev tydeligvis fuld af dem, for alle på stedet væltede rundt. Vi delte dog bare en og tog derefter videre på et lidt mere stille og roligt sted.
Tirsdag mødtes vi med Oliver + kæreste og så tog vi alle et smut til Valparaíso, mens Mai-Trang var på uni. Valparaíso er en by ud til vandet hvor husene er farvet og ligger op ad en bjergside. Det var en rigtig flot og hyggelig by, og vi var bl.a. ude at sejle og se Pablo Neruda's hus, som vi jo alle ved er en berømt digter :) Om aftenen mødtes vi med nogle Mai-Trangs venner og gik ud for at få nogle øl. Dagen efter tog vi bussen tilbage til Córdoba.
Det var en super god tur og dejligt at se Mai-Trang igen :)
Derudover går det stadig rigtig godt her i Córdoba. Vi har bl.a. været inde og se den nye Sex and the City film, hvilket jo var et stort hit!
Loisie og jeg har også været på human body udstilling hernede. Det var virkelig spændende at se alle de dele der er inde i ens krop!- så der fik vi lige øvet en masse spanske gloser, da alle forklaringerne kun var på spansk :)
Ellers er Christine og jeg jo alene i huset nu, eller ihvertfald lidt endnu. På fredag flytter der en dreng ind fra Usa, som eftersigende skulle være bøsse, så det skal da nok blive rigtig festligt, selvom jeg kun når at være sammen med ham en weekendstid inden Loisie og jeg tager afsted. Det er faktisk også lidt løgn når jeg siger at vi er alene i huset, for den anden dag da vi havde været i byen og stod og børstede tænder ude på toilettet begyndte Christime pludselig at skrige og pege, da jeg vendte mig om kravlede der en skorpion på væggen. Den var lyd rødlig og ikke særlig stor, så uden at tænke over det tog jeg et stykke papir og kastede den i toilettet. Fede fortalte os så senere at det måtte vi aldrig gøre fordi vi ikke vidste om den var giftig... han sprøjtede hele badeværelset med noget halløj og lovede os at nu ville der ikke være flere husdyr :)
Den anden dag var der ellers stor fest i huset, da Fede's kæreste blev udlært og derfor havde inviteret venner og familie til fest. Christine og jeg var selvfølgelig også inviteret, da vi bor her, så vi var også med. Det var jo skønt med god mad og så fik vi da også snakket en masse spansk. Vi havde ellers planlagt bare lige at gå ud og spise og så liste af igen, men vi havde det faktisk rigtig hyggeligt, så kom først i seng kl 2.30...
Ellers har VM feberen jo virkelig sænket sig over Argentina! Vi har bl.a. fået aflyst et virksomhedsbesøg og udsat en eksamen fordi Argentina skulle spille kamp :) Derudover er alt nærmest blåt og hvidt! Selv hundehvalpene hos dyrehandleren har små blå og hvis stribede argentina "trøjer" på. Da Argentina spille kamp den anden dag tog Christine, Loisie og jeg indpå en café, hvor vi spiste brunch mens vi så kampen. Det var så sjovt at opleve hvordan folk, unge som gamle, virkelig gik op i kampen og råbte og skreg. Da kampen var slut og Argentina havde vundet var alle på gaden igen, Nærmest alle havde noget med Argentina på og en af de store veje i byen var lukket af politiet for at folket kunne fest der, helt vildt at opleve! Kan lige forestille mig hvilken fest her vil være hvis de vinder det hele...!!
Nå, jeg må vidst tilbage til eksamenslæsningen, tingene læser jo desværre ikke sigselv. Jeg har lige overstået en eksamen idag og har to mere den her uge, så der er nok at tage fat på... men heldigvis er vejret godt, så man kan læse i haven :)
Ha' det rigtig godt allesammen og så ses vi jo om en halvanden uges tid!
Kram fra Pil