Saa er der endelig billigt internet igen og det er blevet tid til at i skal hoere lidt mere om vores Sydamerikanske eventyr :)

Vores sidste dag I Arica gik med at slappe af, spise og gaa ture i byen inden vi skulle have natbussen til San Pedro de Atacama om aftenen. Paa vores tur hjem fra stranden, saa vi en soeloeve der tittede op ude i havnen. Den var ret taet paa, saa vi var ret impornerede.

De to tyske piger, Lena og Annika, var ogsaa med bussen til Atacama og vi fandt derfor et hostel sammen med dem, da vi kom frem. Selvom Lena havde reserveret dorm til os vard er ikke plads da vi kom frem og vi maatte derfor hen paa et andet og dyrere i stedet. Efter vi havde faaet kastet vores tasker fra os gik Loisie og jeg en tur rundt i byen. Byen er lidt ligesom Huacachina vi boede i i Peru. Altsaa en meget varm by midt i oerkenen, som er meget turistet og derfor meget dyr. Vi proevede derfor at haeve nogle penge, men maskinen ville ikke tage nogen af vores Visa kort saa vi kunne ikke faa haevet nogle penge. Heldigvis havde jeg ogsaa mit mastercard med og det virkede, saa der alligevel blev penge til en tur til en lagune om aftenen. Da vi gerne ville til Salta i Argentina efter Atacama og der ikke gik nogle busser dertli, besluttede vi at koebe billetter til Calama i stedet for, da det er en stoerre by og vi haabede paa at faa billetter derfra.

Om aftenen var vi paa tur till nogle laguner, hvor den foerste var saa salt at man kunne flyde i den virkelig nemt. Det var faktisk svaert at holde sig oprejst. Den naeste lagune var ikke saa salt og man kunne hoppe ned i den fra breden. Det var dog lidt koldt, men heldigvis var vejret dejligt og vi fik taget nogle sjove billeder. Det sidste stop paa turen var et lille stykke saltoerken. Baade de tyske piger og nogle andre gutter var med paa turen, saa vi lavede en menneskepyramide. Det var ret nice! Mens der var solnedgang havde vores chauffoer rettet an med chips, kiks og Pisco Sour. I Chile er der heldigvis uden aeggehvide og smagte derfor meget bedre! Virkelig godt faktisk :)

Da vi kom tilbage til Atacama havde gutterne fra turen (en fra Californien, en fra Holland og en fra Argentina) fortalt om et billigt, men godt sted at spise. Vi aftalte derfor at moedes til mad efter et bad. Maden var virkelig god (en kvart kylling med pomfritter) og bagefter tog vi en enkelt oel inden vi skulle hjem i seng. De tyske piger var selvfoelgelig ogsaa med ude at spise :)

Dagen efter stod vi tidligt op og tog bussen halvanden time til Calama. Turen gik fint, da vi sov hele vejen, men da vi kom til Calama var der ingen busser til Argentina foer d 24 feb. altsaa 2 uger senere. Vi ville derfor i stedet tage til Bolivia, men der var der heller ingen busser foer flere dage efter. Pludselig gik det op for os at vi var stuck i Calama! Vi overvejede flere loesninger, men ingen foerte rigtig til noget. Heldigvis var der en mand der hoerte at vi ville til Bolivia og han ringede derfor til sin ven i Atacam (hvor vi lige kom fra) for at hoere om han havde en tur til Uyuni hvor vi kunne tage med. Der var plads og det blev derfor arrangeret at vi tog tilbage til Atacama og skulle saa paa tre dages tur til salt oerkenen i Uyuni og saa saettes af i Uyuni (Bolivia). Manden, som hed Freddy, arrangerede det hele for os og vi betalte til ham. Kl. 12 tog vi derfor bussen tilbage til Atacama og fandt et billigt hostel der for natten. Derefter tullede vi bare rundt i byen og om aftenen spiste vi igen kylling og pommes inden vi laeste i vores boeger, tog et langt varmt bad (hvilket er MEGET sjaeldent hernede) og lagde os til at sove.

Naeste morgen to vi vores tasker og gik hen til bureauet som vi skulle paa tur med. Efter lidt venten kom der en mand og viste os hen til det opsamlingspunkt hvor vi skulle koere fra. Her stod nogle andre og ventede og tro det eller ej bandt dem stod de to tyske piger vi havde rejst rundt med inden. De skulle paa samme tur som os, men med et andet bureau. Det sjove var saa at vores to bureauer skulle koere sammen, saa det var vi rigtig glade for! vi tog allesammen en minibus til graensen i Chile hvor vi skulle stemples ud. Vi ventede i koe i et stykke tid, da der kun var en mand til at saette stemplerne og mage turister der skulle ud. Tilbage til bussen og koere 45 min. i ingenmandsland til den bolivianske graense, hvilket var et lille hus midt i ingenting. Her anrettede chauffoeren morgenmad ingen vi blev stemplet ind i Bolivia. Da det var klaret blev vi delt op i to jeep´s. I vores jeep var vi Loisie, Lena, Annika, et aeldre  tysk par og selvfoelgelig migselv :) Vi havde det virkelig hyggeligt sammen og i den anden jeep som fulgtes med bores var der ogsa lutter soede mennesker. De var et brasiliansk par, en studerende fra Brasilien, et schweizisk par og en chillener.

Paa den foerste dag saa vi en masse laguner. Den foerste var hvis pga. sodium. I den var der en masse flamingoer. De hvide er babier og de lyseroede er voksne. De lever af at spise microorganismer. De drikker ikke saltvand og kan derfor adskille micreorganismer fra vand. Naeste lagune var groen, eller det vil sige hver dag kl 12 skiftede den farve til groen fordi vinden skubbede til mineralerne. Det regner meget sjaeldent her, men tilgengaeld sner det meget om vinteren. Naeste stop var Salvador Dali´s sten. De er opkaldt efter ham, da de er paa nogle af hans billeder, han har dog aldrig selv set dem. Stenene er lavasten fra vulkanerne i omraadet. Derefter naaede vi til en VARM kilde, hvor vi badede. Efter det saa vi en Geyser hvor vandet i dem var saa varmt at det kogte.

Den sidste lagune inden vi naaede hosteller var Laguna Colorada, som er med i afstemningen til at blive et af verdens nye 7 vidundere. Den var helt utrolig flot!! Den var roed med en masse flamingoer i! Vi kom virkelig taet baade paa flamingoer og lamaer her pg fik taget nogle rigtig fine billeder.

Saa naaede vi endelig hostellet hvor vi spiste frokost. Efter maden blev jeg noedt til at ligger mig ind i seng, da jeg havde havde hoved- og mavepine pga. hoejde forskellen. Efter en times tid var der aftensmad. Det mest pudsige af det hele er at paa det hostel hvor vi boede moedte vi tre brassilianere som vi havde moedt i Lima. Det var saa hyggeligt at se dem igen og Annika havde gaaet paa skol med den ene i Brasilien, saa pludselig var verden virkelig lille. Efter mad fik jeg nogle coca blade og fik det meget bedre. Aftenen stod paa rigtig raahygge med vin, ost og kiks.

Naeste morgen fik vi faelles morgenmad inden vi koerte afsted kl 8. Vores foerste stop var en masse lavasten, bla. en der lignede et trae. Derefter saa vi bjerget med 7 farver og 3 forskellige laguner. Ved den tredje havde chauffoeren lavet frokost, som bestod af ris med aerter, guleroedder og kartofler, tun, argurker og tomater. Det avr virkelig godt og jeg har fuldstaendig laert at spise tomater nu :) Efter maden saa vi endnu en lagune som vi vandrede langs. Paa dette tidspunkt havde vi set ret mange laguner og var derfor ikke saa impornerede mere. Efter lagunerne saa vi en vulkan som ligger mellem Bolivia og Chile og dernaest et stykke saltoerken. Natten tilbragte vi paa et hostel lavet af salt! Ret sjovt. Hostellet laa i en lille by med et museum hvor der var mummier, men det var desvaerre lukket saa vi gik hjem og tog et varmt bad og drak te i stedet for. Dagen sluttede med aftensmad og saa tidligt i seng.

Naeste morgen skulle vi allerede op kl 4 for at se solopgang over saltoerkenen. Chauffoeren, Omar, sov og vi kom derfor lidt for sent afsted, men naaede heldogvis solopgangen alligevel. Vi var saa heldige at det var muligt at koere hen til en oe med en masse kaktusser, som var flere tusind aar gamle mange af dem. De vokser kun 1 cm. om aaret. Her lavede Omar morgenmad til os. Dem der boede paa oeen havde en tam struds, som gik rundt og proede at snuppe maden fra bordet. Jeg var ikke helt saa sej naar den kom for taet paa :) Efter morgenmaden koerte vi midt ud i saltoerkenen hvor vi tog en masse sjove billeder. Derefter saa vi det foerste hotel lavet af salt, som nu er et museum. Derefter koerte vi igennem en masse vand, fordi salten smeltede. Derefter var saltoerkenen slut og vi gjorde et kort stop i en lille by, hvor vi besoegte toilettet som var et hul i jorden. Da vi naaede frem til Uyuni maate vi vente en halv time foran bureauet fordi der ikke var aaben endnu og vi skulle skrives ind for at de kunne se at vi var kommet tilbage fra tur. Efter indskrivningen gik vi hen tl busterminalen for at koebe billetter til Tupiza. Lena og Annika gik med, saa de passe paa vores rygsaekke mens vi haevede penge og fik koebt billet. Saa var det blevet tid til frokost som stod paa fedtet pizza. Da vi havde spist maatte vi sige farvel til Lena og Annika, som skulle koere tilbage til Atacama. Vi skulle med bussen samme aften og brugte derfor timerne til at se karneval, som i Bolivia betyder at man kaster en masse vand og skum paa hinanden, ogsaa paa os!! Vi sad ogsaa noegt tid og hyggede med de andre fra jeep turen, inden vi spiste noget aftensmad. Det var dog virkelig svaert at faa servering, men det lykkedes da til sidst. Vi troede vi havde travlt for at naa bussen, men maatte sande at vi ikke havde stillet det tilbage, saa vi kom en time for tidligt. Busturen var 180 km og tog 7 timer. Bussen var virkelig lille og vejen MEGET ujaevn, saa det blev ikke til meget soevn den nat.

Vi ankom til Tupiza kl 3.30 og tog en taxe til det hostel han vidste var aabent. Der var heldigvis vaerelser og vi kunne sove lidt laenge efter den anstrengende tur. Vi stod op og tog et varmt bad. Personalet var virkelig venlige og vi planlagde at tage en ridetur paa tre timer. Desvaerre viste det sig at pga. karnevallet var hele byen naermest lukket og vi kunne derfor ikke faa nogle penge. Banken aabnede foerst iegn onsdag (soendag idag) og vi besluttede derfor at koebe billetter til graense byen Villazon til morgenen efter kl. 4. Dagen gik med at spise lidt god mad og bare tulle rundt og se karneval, hvilket jo inkluderer at man bliver vaad og skummet til. Dagen sluttede med en is paa et ishus, aftensmad og hygge paa vaerelset.