Klokken er 8.45 her. 15.45 i Danmark. Jeg er lige vågnet med alt mit tøj på i min seng. I sengen ved siden af mig ligger de to drenge, jeg deler værelse med. Tremandsværelserne her består af to dobbeltsenge. I vores tilfælde, må Rolf og David dele seng, mens jeg nupper den anden for mig selv.

På sengebordet står resterne af en forfærdelig deep-pan pizza, vi bestilte i går, fra en italiensk restaurant vel at mærke. Puha. Den bakke maa veje mindst et kilo, og der er kun lidt under halvdelen tilbage.  Puha.

Jeg får listet mig ud af værelset og ind i det lille computerrum på vores gang, hvor jeg lige nu sidder. I ny og næ hører jeg et fly, der lander. Vi bor ti minutter fra lufthavnen på Hotel Holliday Inn. Når jeg kigger ud gennem persiennerne, ser jeg blå himmel og palmer, -og det er sådan cirka det.

Siden vi stadig er på vej, har jeg endnu ikke fornemmelsen af, at rejsen er begyndt. Kun uret på min arm, der stadig går efter dansk tid, minder mig om at jeg er på en rejse fjernt fra mit hjem og at der går LANG tid, foer vi ses igen.

Klokken er 9.00 og så vidt jeg ved er der morgenmad nu. Jeg er sulten nok til at bevæge mig ned og kigge efter.

So long...