Jeg ville sådan ønske vi forstod hinanden hvisker du og kigger tomt ud i rummet, men ingen kan høre dig og de forstår ikke at det er unødvendigt at byde dig deres seng og flytte rundt på alle møblerne fordi et par regndråber nåede gennem det myggenet, der fik din seng til at se helt kongelig ud sammenlignet med deres. Og nu splitter de det hele ad og piller sengen fra hinanden og rykker madrassen hen på en ny seng i det rum, hvor de før sov.

Nu har du det helt for dig selv.

Og det er pinligt og du skammer dig, så du mumler noget på spansk, men det er lige meget, for nu er skaden sket og hele familien er rykket ud i køkkenet /stuen /entreen. Kald det hvad du vil. Du kan ikke gøre noget, heller ej sige noget, som får dem til at forstå.

I er så langt fra hinanden og alligevel så tæt på at du må holde dig for ørene for ikke at høre deres ånde når det sidste lys slukkes og du bliver helt alene...