Hej alle sammen,
Så blev den hektiske uge også overstået og vi har noget de mål vi havde sat os, nu bliver det bare vanvittigt spændende at se om der kommer noget ud af arbejdet.
Jeg er blevet ramt rimeligt hårdt af en rigtig gemen kinesisk forårs forkølelse, ikke videre populært at rende rundt og nyse og pruste på arbejdet, men det er der ikke noget at gøre ved, der har simpelthen ikke været tid til at blive hjemme. Jeg er lidt spændt på hvordan vejret udvikler sig fra på mandag for der slukker de for alt hvad der hedder fjern-varme, jeg har heldigvis et aircondition-anlæg der også kan varme (fandt jeg lige ud af i går), men der er godt nok basis for at det kan blive jævnt koldt uden varme…
Ellers er der ikke sket så meget andet en arbejde i denne uge, i morgen prøver jeg (igen) om ikke skrædderen skulle være blevet færdig med den sk…. Jakke og ellers bliver det afslapning og indkøb i morgen da jeg på søndag skal ud til den kinesiske mur sammen med nogle andre danskere der lander lørdag for at deltage i møder mandag-tirsdag i næste uge.
Næste uge bliver det derimod ikke til noget arbejde da der er projekt-møder mandag-tirsdag team-building onsdag og jeg skal mødes med mine forældre på torsdag. Så er der lige fredag tilbage til at få kigget på de resultater der gerne skulle være kommet på det vi har lavet i denne uge!
God weekend til alle
-Anders