Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
beijing2010 » Beretninger » Endnu en arbejdsuge

Endnu en arbejdsuge

Så er der gået endnu en arbejdsuge. Foreløbig går det efter planen og der er positive indikationer på at det fungerer ;-)

Det er (næsten) ved at være forår her nu. Dvs. at dagtemperaturerne et par dage i denne uge har været oppe og ramme 8-10 grader, men at det stadig er -1 - -5 om natten, men det er super lækkert at se solen. Det har blæst nok og fra den rigtige retning et par dage til at det har været klart og man har tydeligt kunnet se bjergene uden for byen, ret flot!

I denne uge har flere fra afdelingen (inklusive afdelings-lederen) været på konference i Los Angeles. Det blev i tirsdags fejret ved at hele afdelingen i frokostpausen kørte hen på en meget lille meget fyldt lokal restaurant og spiste lokal frokost. Brød og små stykker lammekød krydret med chili og spidskommen frø stegt sprøde i olie, nudler i suppe med skiver af oksekød og små grillspyd med lam- SUPER LÆKKERT.

I dag var vi ude og spille badminton efter arbejde, de gør en del ud af at der er forskellige aktiviteter, der har også været fodbold på græsset efter arbejde.

Trafikken er stadig et kapitel for sig og temperamentet er til tider ret voldsomt. I morges på vej på arbejde var der en mandlig fodgænger der, i et meget trafikeret kryds, vadede lige ud foran vores shuttle, mens der var rødt for ham. Det resulterede i en ret kraftig opbremsning og en trafik-betjent råbte meget højt af manden. Det fandt han sig ikke i og han overfaldt betjenten, der kom med det samme to andre betjente løbende til og han nåede lige at smække en knytnæve i fjæset på den ene inden der var dømt betjent-bunke på ham og han blev slæbt væk. Som en af kollegaerne der selv lige er blevet far sagde: ”He’s probably just become a dad and has had a very bad night” ;-)

Nu er det så weekend igen, lørdag ser vejr-udsigten rigtig fin ud og jeg regner med at tage ind og hente Lærkes jakke der skulle være færdig og derefter tage i den forbudte by og gense den. Søndag ser vejret noget usikkert ud og det kombineret med at min lejlighed nu er så støvet at man kan se stierne hvor jeg normalt går- så det lugter lidt af en praktisk hjemme-rengørings dag ☹ Problemet er at her er så tørt at alt simpelthen støver og der sniger sig støv ind alle steder! Fordelen ved dette er at det tager 24 timer for vasketøj at luft-tørre ☺

Håber at alle har det godt i Danmark!

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd