Så har jeg prøvet det med- nigeriansk hospital.
Det var en hel oplevelse for sig.
Sidden søndag havde jeg været svimmel, træt i hele kroppen og med vekslende mavepine.
Eunice- vores alles mor- eller den kvindelige part af værtparet, bestemte at jeg skulle på hospitalet. Det lyder lidt vildt, men de har ikke så mange læger andre steder, så man skal på hospitalet.
Det virkede virkelig kaotisk, men det var nok bare mig- for dem der arbejdede der tog det meget roligt, og det gjorde Eunice også.
Efter at være kommet ind i deres system- eller den skuffe hvor de gemmer papirene.
I skulle have set venteværelset. Det var et stort rum, med en masse bænke. Hvor både syge og mindre syge sad og ventede.
Efter et stykke tid, blev vi kaldt ind- endelig var min første tanke, men nej nej, det var bare et nyt venteværelse.
Der sad vi i omkring 1½ eller 2 timer, for at komme til en hvid læge.
det var i alt efter ca 4 timers ventetid, at jeg kom til en hvis læge. Jeg valgte en hvid læge fremfor en mørk, for at være sikker på at forstå hvad lægen ville sige, for det var ikke sikkert jeg ville forstå en mørks dialekt.
Vi ventede en time ekstra fordi den hvide læge fulgte afrika tid. Afrika tid er, at man kommer når man er færdig, med det man nu er i gang med.
Altså chancen for at de kommer til tiden er meget lille.
Men så blev det endelig min tur.
lægen undersøgte mig, men hun sagde aldrig rigtig hvad jeg fejlede. Hun spurgte tilgengæld utrolig meget til om jeg huskede at tage mine malaria piller. Jeg svarede at det huskede jeg.
Hun tog min lidt lave puls.
Udskrev nogle piller til mig, men uden at sige hvad jeg fejlede. Så nu spiser jeg bare flere piller.
Jeg var positiv overrasket over renligheden. Det var ikke som i Danmark, men mere rent end jeg lige forventede det, da vi trådte ind af døren.
Karina, min veninde fra Skrødstrup Efterskole, var nu alligevel bange for om de ville tage en blodprøve på mig. Jeg kan godt forstå hende- man ved jo aldrig hvor den nål har været før den ender i min arm.
Heldigvis ingen blodprøve til mig- kun piller.
Træls jeg skulle på hospitalet, men på den anden side var det fedt at se og opleve et nigeriansk hospital.
Alt i alt fra vi kørte hjemmefra til vi var hjemme igen, tog det ca 5 timer.
Her 4 dage efter, er jeg færdig med at spise pillerne- og jeg har fået det bedre.