Det var en hel almindelig onsdag eftermiddag, men for første gang skulle vi på medical outreach.

Hvad jeg vidste, var at vi skulle ud et sted og dele medicin ud, med nogle sygeplejersker.

Så snart medicin og sygeplejersker blev nævt satte jeg de værste billeder i hovet på mig selv. I håb om at overraskelsen ikke ville være så stor.

Vi mødtes med sygeplejerskerne på Gidan bege.

Gidan bege er et hjem hvor gadedrenge, der kommer direkte fra gaden.

Vi kørte sammen ud til et muslimsk kvarter. Det var der vi skulle dele medicin ud.

Hurtigt hurtigt blev vi delt op i to hold. 

Jeg kom på det hold der skulle ud til de blinde. Så kunne det i det mindste ikke blive så slemt.

Jeg fulgte mest bare med. Men nogle af de andre doserede medicin- et stort ansvar at give en volontør uden uddannelse.

Vi fik lov til at tage billeder. I det vi fandt kameraet frem, blev børnene helt vilde og råbte: ''snap me'' ''snap me''. Det gjorde vi så før vi kunne tage billeder af noget af det andet.

Medical outreach var heldigvis ikke så slemt som billerne i mit hovede.

Men det er noget af det værste fattigdom vi indtil videre har set.

Det var en stor kontrast til Villa Papito- navnet på det hus vi bor i.

Selvom jeg er i afrika blev jeg glad for at have et rigtig toilet og en seng at sove i.