Rejseguide til Kina

Rejseguide til Kina

Kina er kontrasternes land. Tager man ud på landet kan man stadig opleve det traditionelle Kina, hvor rindende vand opfattes som en uhørt luksus, hvilket står i skarp kontrast til de moderne storbyer, der skyder op over hele landet. Et besøg i Kina og et medfølgende indblik i landets historie og kultur er en oplevelse for livet.

Fakta


  • Zong Guo

  • Beijing

  • 9.571.300 km2

  • Kinesisk og mandarin

  • Officielt er der ingen religioner repræsenteret i Kina, men alligevel er de fleste indbyggere taoister og buddhister

  • 1.261.832.482 (2000)

  • Kommunistisk stat

  • Kina er det tredje største land i verden kun overgået af Rusland og Canada og dækker omkring syv procent af verdens samlede landarealer. Landet dækker flere klimazoner fra det kolde Sibirien i nord til det lune klima mod syd. Kina har de højeste bjerge, de dybeste dale og nogle af de længste floder i verden.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Det er bedst at besøge Kina i foråret (marts og april) og i efteråret (september og oktober). Chancen for sol og lune temperaturer er størst i disse perioder. Resten af året er det enten meget koldt og fugtigt eller meget varmt og fugtigt.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Rejseforsikring

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Renminbi Yuan (RMBY). 1RMBY=10 chiao/jiao eller 100 fen.
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der findes netcaféer i blandt andet Beijing og Yangshou samt i andre større byer, hvis man vel at mærke kan finde de små butikker.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Kina skal du ringe på følgende numre:
Politi (110)
Brandvæsen (119)
På flere af de store hospitaler er der særlige afdelinger for udlændinge, hvor lægerne taler engelsk og har kendskab til vestlig medicin.

Drikkepenge

Officielt er det ulovligt at give drikkepenge i Kina, men både restauranter og taxichauffører sætter pris på drikkepenge. Det er også en god ide at lægge et par mønter til rengøringspersonalet på hotellerne, der ofte er meget dårligt betalt.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 19.00 i Kina.

Vægt og mål

I Kina benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Metersystem anvendes over det meste af landet, men nogle steder anvendes også det traditionelle kinesiske system.
Længde: meter/mu, chi, li
Vægt. kilo/jin, dan
Temperatur: celsius
Rumindhold: liter/gongsheng

Fotografering

Det er strengt forbudt at fotografere militære anlæg i Kina. I nogle templer og i Maos mausoleum er det også forbudt, men det er vist ved skiltning. Derudover kan man fotografere, som man lyster, og kineserne stiller gerne op til fotografering, hvis man spørger pænt.

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanen i Kina, men købe det på flaske.

Elektricitet

I Kina benytter man følgende strømkilde:
220 volts AC/50Hz.

Opførsel

Med almindelig høflighed kommer man langt i Kina.

Åbningstider

Banker har åbent fra 9.30 til 12.00 og fra 14.00 til 17.00 (mandag-fredag) samt fra 9.00 til 17.00 (lørdag).
Butikker har åbent fra 8.00 til 19.00 (mandag-lørdag), enkelte butikker har dog længere åbningstider, ligesom nogle butikker har åbent om søndagen.
Kontorer har åbent fra 8.00 til 11.30 og fra 13.00 til 17.00 8andag-fredag).

Mad og drikke

Det kinesiske køkken er opdelt efter geografi. Mod nord er det det robuste Beijing køkken, hvor Peking and er den største specialitet. Mod syd er det Guangzhou køkkenet, der er en farverig blanding af grøntsager og forskellig slags kød, fisk og fjerkræ. Mod øst serveres Shanghai køkkenet, der er berømt for sine fiske og skaldyrsretter. Det sidste køkken, det vestlige Sichuan køkken, er meget krydret og velsmagende. Den mest populære drik i Kina er thé. Til maden drikker mange kinesere øl, der for alvor er ved at vinde indpas i landet.

Forhold for handicappede

Det er ikke helt nemt at være handicappet i Kina. Det er nærmest umuligt at bevæge sig rundt i kørestol både på landet og i byerne. Der er heller ingen af de store seværdigheder, der er handicapvenlige.

Helligdage

Nytårsferie, 1. og 2. januar
De kvindelige arbejderes dag, 8. marts
Arbejdernes dag, 1. og 2. maj
Ungdommens dag, 4. maj
Børnenes dag, 1. juni
Årsdagen for kommunistpartiets grundlæggelse, 1. juli
Årsdagen for grundlæggelsen af kinesisk PLA, 1. august
National dag, 1. og 2. oktober

Flytbare helligdage
Det kinesiske nytår, der falder forskelligt fra år til år i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Overnatning / Hotel

Camping

Findes ikke

Hoteller

Hotellerne i Kina er klassificeret i tre kategorier: 1, 2 og 3 stjerner. De tre-stjernede er deciderede luksushoteller, og prisen er derefter. De to-stjernede er også gode hoteller, men til en fornuftig pris. De et-stjernede er beskedne og meget billige.

Pension

Findes ikke

Vandrehjem

Findes ikke

Lokal transport

Fly

Der er et finmasket indenrigsnet med flere daglige afgange. Det er dog en god ide at bestille sin billet i god tid. CAAC er et luftfartsselskab og paraplyorganisation for lokale selskaber, der flyver indenrigs i Kina.
Book flybilletter her.

Bus

Langtursbusserne er billige, men ikke særlig præcise og meget ukomfortable. Bybusserne er meget billige og derfor overfyldte. Samtidig er det svært at finde den rigtige, da destinationen kun står skrevet på kinesisk.

Tog

Over 50.000 kilometer skinner forbinder alle landet provinser med undtagelse af Tibet. Togene er både billige, hurtige og præcise. Der findes fem forskellige klasser på togene, og børn under 1 meter rejser gratis.

Taxi

Der er taxier i de fleste større byer. Selv om de alle har taxameter, er det en god ide at aftale prisen alligevel, da de sjældent virker. Det er meget billigt at køre i taxi i Kina.

Båd eller færge

På Kinas store floder sejler der færger som alternativ til tog og fly. Der sejler også regelmæssige færger mellem Kina og Hong Kong.

Andre transportformer

Det er en god ide at se Kina på cykel.

Specielle forhold

Man spiser med pinde og ikke kniv og gaffel i Kina. Uden for hovedstaden og de større byer bør man selv medbringe toiletpapir.

Har du fået lyst til at rejse til Kina?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud