DTF travels historie går blot få, men eksplosive år tilbage, og i denne periode har DTF travel markeret sig som en af rejsebranchens hurtigst voksende virksomheder. I 1994 oprettedes den tyske afdeling DTF travel GmbH i Flensborg, og i 1996 tildeltes virksomheden Erhvervsprisen af Hjørring Erhvervsråd. DTF er af Børsen blevet kåret til Gazelle- eller vækstvirksomhed 7 år i træk. I 2002 gik DTF travel online med salg af rejser via egen hjemmeside og herefter etableredes DTF Plus Club. I 2005 og 2006 blev DTF travel kåret til rejsebranchens bedste til E-handel. I 2007 og 2008 vandt DTF travel Brugerprisen – prisen, hvor vores kunder har stemt og kåret deres favorithjemmeside på Internettet. I det uofficielle Danmarksmesterskab i kundeservice – CRM Grand Prix – har DTF travel vundet titlen for bedste kundeservice i rejsebranchen 2004. I 2005 blev det til en tredjeplads og en andenplads i 2006. DTF har for 6. gang i træk scoret rejsebranchens højeste karakter på Service Barometeret. Resultatet er opnået på baggrund af et målrettet arbejde på at opbygge Danmarks bedste kundecenter.