Rusland åbner nu for, at udlændinge kan få et 3-dages turistvisum til Rusland. Det nye visum vil kunne fås direkte ved ankomsten i lufthavnene i Skt. Petersborg, Moskva samt nogle af de mest brugte grænseposter. Dette oplyser kilder i det russiske indenrigsministerium.
Der forelægger ingen oplysninger om hvad et sådant visum skal koste, men ordningen skal prøves af allerede til sommer.
Indtil nu har rejsende til Rusland skulle søge om visum inden afrejsen, og det kunne ofte være en træg omgang at stifte bekendtskab med det russiske bureaukrati.