Vi kæmper os op af den syvende stigning siden morgenmaden, solen skinner og den friske bjergluft er blevet varmere, sveden pisker af os, alt imens fuglekvidderet tager til i styrke. Idet vi stopper for at genvinde pusten kan de smukke omgivelser endelig tages ind. Vi er på vandretur, eller lidt smartere: Trekking - og godt i færd at gå os til øget sundhed.
Trekking har, ved siden af et højt oplevelsesniveau, en række gavnlige effekter på vor sundhed. Tag med på tur gennem kroppens indre trekkinglandskab, hvor både det fysiske og psykiske velvære toptunes.
"Vi har gået et par timer siden den tidlige start fra Thorung Phedi. Jeg kan se en top forude, og begynder at løbe - og det på trods af mine hivende lunger og en tung tung hovedpine. Alt dette er nu lige meget: Thorung Passet (5.416 m) er nået - turens klimaks. Alle bekymringer fordamper. Jeg ser den overvældende skønhed, føler kroppens og sjælens velvære, mens min indre tavle vaskes ren..."
21/10-1996
POSITIVE EFFEKTER PÅ KROPPEN
Effektiv styrketræning
Kroppen som helhed er under Trekking udsat for en god overordnet fysisk belastning, der øges af stigninger og rygsækkens vægt. Især ben og ryg er udsat for varierende påvirkninger i dagens løb. Rygsækken, der naturligvis skal være korrekt ergonomisk udformet, bevirker at Trekking kommer til at have karakter af styrketræning, som den vi kender fra fitness-lokalet. Generelt udsætter al fysisk aktivitet aldringsprocessen. Dette kombineret med den gode og velgørende søvn man helt automatisk får under længere trekkingperioder, giver et godt og friskt udseende.
"Ingen problemer med benene. Tværtimod. Jeg kan nærmest se mine lår- og lægmuskler vokse dag for dag - et par velfungerende stolper."
19/10-1996
Øget kondition
Selvom styrketræning ikke normalt er god konditionstræning, er der alligevel en del gevinster ved Trekking - specielt for mennesker i relativ dårlig form. Disse vil oftest, selv i fladt terræn, hurtigt opnå en vis formforbedring. For herefter at øge den nyvundne kondition er det påkrævet at øge intensiteten, hvilket kan gøres ved at trekke i varierede og bjergrige områder, samt gå længere og hurtigere. Ved høj intensitet gennem længere tids Trekking (eksempelvis 2-3 uger) vil selv veltrænede mennesker opleve en formopgang. Ved Trekking af kortere varighed, 3-5 dage, vil der være minimal effekt på konditionen - med mindre turen følges op af motion og fysiske udfoldelser når ferien er forbi. Det er simpelthen den regelmæssige træning, der manifesterer sig i øget kondition.
Forbedret balanceevne
Til daglig går vi oftest omkring på flade veje og stræder, hvor vi ikke behøver at balancere mellem rullende sten og glatte trærødder. Under Trekking går det, som en af mine trekking-kammerater engang udtrykte det: "Op og ned - i en uendelighed". Gennem de udfordringer kroppen udsættes for under vandreturen, bliver vi bedre i stand til at modstå pludselige tyngdeforandringer og -forskydninger. Balancen forbedres mærkbart, og holdningen gavnes tilmed af rygsækkens "tilstedeværelse". Oftest vil dette fænomen kunne opleves i løbet af en længerevarende tur i bjergene, hvor man gradvist bliver sikrere og sikrere på benene under passager over faldefærdige hængebroer og snedækkede stier.
Styrker sener og led
På vej op af stejle bakker og bjergsider strækkes achillessenen og lægmusklen, og de udsættes for løbende belastninger, der giver en øget styrke og elasticitet. Når man så endelig har nået toppen, skal man jo ned igen, og her får knæ og lår "kærligheden" at føle. Denne kontinuerlige belastning på en lang vandretur styrker bentøjet, og reducerer eventuelle muskelsmerter og -spændinger. Trekking og motion i det hele taget hindrer knogleskørhed (osteoporose), der ofte er et stort problem hos ældre. Men det skader jo ikke at forebygge i god tid.
Det er en god idé at lægge forsigtigt ud, så kroppen får tilpasset sig de uvante belastninger og bevægelser, og skader undgås. Altså: Start langsomt og lyt til din krop. Man kan eventuelt forberede sig hjemmefra ved at gå op og ned af trapper. Med rygsækken på.
Vægttab og stabilisering
Det er velkendt, at regelmæssig motion hæver det såkaldte hvilestofskifte - undertiden med op til 10%. Dette betyder, at kroppen forbruger mere energi, bl.a. gennem fedtforbrænding. Resultat: En lavere og mere stabil kropsvægt. Trekking virker skærpende og afbalancerende på appetitten, hvilket medfører en bedre balance mellem energiforbrug og -indtagelse. Summa summarum: Vil du have styr på din vægt, må du se at få snøret dine gode vandrestøvler. Og så ellers bare "tonse derudad".
Kolesterolsænkning og flere røde blodlegemer
Og nu til blodet, der gennemstrømmer hele kroppen, som bjergstierne gennemstrømmer Himalaya-bjergene.
Blodets kolesterolniveau sænkes gennem den førnævnte gunstige påvirkning af stofskiftet, hvorved risikoen for blodpropper nedsættes. Desuden nedsættes sukkertolerancen, og risikoen for en bred vifte af hjertesygdomme reduceres.
Ved Trekking i Himalaya og andre højt beliggende steder, hvor ilttrykket er mindre, danner trekkeren flere røde blodlegemer (erythrocytter) - simpelthen for at kunne transportere mere ilt (O2) rundt i kroppen. Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der binder iltmolekylerne. Nye undersøgelser har påvist, at der ligeledes under sådanne "high-altitude treks" indtræder en øget blodcirkulation i hjernen. Dette er den eneste mulighed for at allokere tilstrækkeligt ilt til hjernen i den tynde bjergluft.
Den positive indvirken på psyken
Smukke omgivelser, naturen, frisk luft, solen, hyggelige aftener og gode venners selskab virker som en saltvandsindsprøjtning, der pepper humøret op. Og så er der velværet ved at være på farten: Rejseglæden ved det spændende og fremmedartede. Under Trekking er det derfor vigtigt at give sig tid til at nyde alle disse aspekter, og ikke sammenbidt koncentrere sig om at komme fra A til B på kortest mulig tid. Turen skal - som livet - nydes i fulde drag.
Der er efterhånden god latin at fornuftig kost, spadsereture i det fri og sport over en bred kam er velegnede til at lette depressive humørsvingninger. Og sådan forholder det sig naturligvis også med Trekking .
Især har der været forsket meget i sollysets betydning for humøret og psyken. Mange mennesker udvikler i den mørke tid SAD (Seasonal Affective Disorder), der er et meget betegnende navn for tilstanden. På dansk kalder vi det vinterdepression, der er karakteriseret af en række symptomer, deriblandt tristhed, koncentrationsbesvær, træthed og mindsket lyst til sex.
Rent fysiologisk regulerer lyset vores hormoner, og spiller en afgørende rolle i indstillinger af vores indre ur. Når lyset rammer øjet, påvirkes en kirtel i hjernen, der kaldes epifysen (el. koglekirtlen). Epifysen stopper/nedsætter herefter produktionen af hormonet melatonin, der, for at gøre en lang og kompliceret historie ultrakort, gør os deprimeret. Når vi ikke får lys nok, dannes for meget melatonin, der i disse overkoncentrationer sandsynligvis påvirker hjernens "følelsescenter" i negativ retning: Vi bliver triste til mode. Nyere forskning har påvist, at der findes nerveforbindelser direkte fra øjets nethinde til de omtalte følelsescentre.
På samme tid har melatonin effekt på en anden hjernekirtel, hypofysen, der via hormoner eksempelvis regulerer stofskiftet og de sexuelle drifter.
Så når man går i de solbeskinnede bjerge er det som at indfange naturens egen lykkepille. Uden bivirkninger!
Al denne helbredsmæssige fryd og gammen ovenpå en vellykket trekkingtur bevirker selvfølgelig, at der bliver mindre behov for piller, medikamenter og lægebesøg. Ville det ikke være rart for en tid at sige "farvel til din læge"?
SYGDOM & Trekking
"Sidder omtrent 200 meter over landsbyen Pisang og nyder solen, udsigten til Chhulu East, Pisang Peak, Annapurna II og IV. Jeg er i Nepal i 3.500 meters højde, og har givet min krop en hviledag - akklimatiserer... de første symptomer på højdesyge indhentede mig i dag: Hovedpine og svimmelhed. Tomas og Søren er draget videre mod Manang, hvor vi mødes i morgen. Håber jeg."
16/10-1996
"Sidder omtrent 200 meter over landsbyen Pisang og nyder solen, udsigten til Chhulu East, Pisang Peak, Annapurna II og IV. Jeg er i Nepal i 3.500 meters højde, og har givet min krop en hviledag - akklimatiserer... de første symptomer på højdesyge indhentede mig i dag: Hovedpine og svimmelhed. Tomas og Søren er draget videre mod Manang, hvor vi mødes i morgen. Håber jeg."
16/10-1996
Ovenstående citater antyder, at vi lige skal ned på jorden igen. Kroppen kan nemlig ved Trekking i "de højere luftlag" få visse problemer:
Højdesyge
Denne uforudsigelige tilstand, Acute Mountain Sickness (AMS) kan i værste fald koste livet. Mangelen på ilt i højderne påvirker de fleste mennesker i større eller mindre grad. En sikker måde at vænne sig til højden på er ved kun at stige omtrent 300 højdemeter i sovehøjde/døgn, samt at indlægge mindst én hviledag/uge. Denne proces, hvor man gradvist vænner sig til et lavere iltindhold, kaldes højdeakklimatisering.
Symptomerne på højdesyge er: Svimmelhed, hovedpine, kvalme, hosteanfald, stakåndethed, søvnløshed, balanceproblemer, forvirring og manglende appetit. Den eneste effektive kur mod højdesyge er at gå ned; ofte vil et par hundrede meter gøre en forskel. Desuden er det vigtigt løbende at drikke meget (helst vand og te), og sørge for en rigelig indtagelse af kulhydrater og proteiner. Sukker- og saltbalancen skal desuden være i orden. Drop eller skær ned på alkoholen og cigaretterne; lungerne har det svært nok i forvejen.
Lungesygdomme
Luftvejssygdomme kan være et problem, fordi man under "high altitude"-trekking indånder store mængder kold og tør luft. Dette giver sig oftest udslag i en tør vedvarende hoste, og mange ender med at skulle på en antibiotika-kur for at komme af med en bronkitis etc. Det, at man under Trekking har problemer med lungerne gør den ramte trekker mere disponeret for at udvikle symptomer på højdesyge.
Patienter med alvorlige lungesygdomme og svær bronkitis bør i videst mulig omfang undgå Trekking i stor højde. Dog oplever astmapatienter ofte en bedring, der kan tilskrives den rene bjergluft.
Forfrysninger
Med højden følger kulde. Derfor er der risiko for at få lokale forfrysninger under Trekking . Det er naturligvis de mere ubeskyttede steder, såsom ansigt, arme/hænder, ben/fødder, bagdelen. Og hvis man er rigtig uheldig: De ædlere dele hos det stærke køn. De fleste forfrysninger er gudskelov overfladiske, hvor der efter nogle uger med dødt mørkt væv udvikles ny - og meget følsom - hud. I svære tilfælde kan forfrysningen gå dybere, så alle væv helt ned til knoglerne påvirkes.
Forfrysninger kan (naturligvis) forebygges ved fornuftig påklædning, der holder huden varm og tør. Desuden bør tryk fra støvler og lignende undgås, da blodforsyningen herved mindskes eller helt stoppes. Slutteligt er det vigtigt med et rigeligt væskeindtag, idet blodcirkulationen også er afhængig heraf.
Bjergsolen og Delhi Belly
Den kære sol som vi har at takke for så meget, er en meget lumsk størrelse i de høje bjerglandskaber. Selv igennem et skydække kan man blive solskoldet forbavsende hurtigt. Dette kan yderligere forværres af snedække, der virker som en gigantisk reflektor. Derfor: Husk solcreme med høj faktor, kasket og solbriller.
Som det er fremgået kan de sygdomme/tilstande, der er forbundet med Trekking i 3.000-5.500 meters højde, generelt undgås ved almindelig fornuftig opførsel, og ved at lytte til kroppens signaler.
Intet skulle således stå i vejen for en vellykket trekkingtur, hvor sundheden under og efter er iført førertrøjen. Det største problem de fleste trekkere nogensinde udsættes for, er en gedigen diarré, som den der efter sigende altid har huseret i Indiens hovedstad.
Det er bare med at komme afsted. Om ikke for andet, så for din hårdt prøvede krops skyld. Trekking øger ganske enkelt tolerancetærsklen for fysisk og psykisk stress. Og fysisk aktivitet giver øget psykisk vitalitet og glæde.
