Travelmarket Danmark
Log ind

The Great Walks - New Zealands berømte vandreture


New Zealand byder fra nord til syd på et imponerende naturoplevelser med flotte landskaber og et varieret dyreliv. Netop derfor er New Zealand også blevet et populært vandreland. 8 forskellige ture er blevet klassificeret som ¿Great Walks¿ eller ¿Store ture¿. Flere af turene er familievenlige.


¿De store ture¿ tager i snit 3-4 dage, og kan normalt gennemføres både med og uden guide. Man overnætter typisk i bjerghytter eller camperer, hytterne ligger normalt 4-5 timer fra hinanden, og indeholder simple faciliteter som køjer, vand og madlavningsfaciliteter. Hytterne skal ofte bookes i forvejen.

Abel Tasman Coastal Track ¿ lille med store oplevelser
Selvom Abel Tasman nationalparken er New Zealands mindste, byder den på store oplevelser. Sværhedsgraden betegnes som let til moderat, alle bække har broer, og derfor er turen passende til familier. Ruten er 51 kilometer lang, og bevæger sig gennem kystskov og sandstrande.

Heaphy Track ¿ hele 82 kilometer lang
Heaphy Track er en lang vandretur, på hele 82 kilometer. Alligevel kan langt de fleste klare denne moderate tur, der også er egnet til familier. Turen vandres i Kahurangi nationalparken, hvor man kommer forbi flere forskellige landskaber skiftende fra frodige skove og det brølende hav på vestkysten af sydøen.

Kepler Track ¿ på World Heritage List
Kepler Track vandres i Fiordland National Park, der som en del af Te Wahipounamu er blevet optaget på FN´s liste over bevarings værdige steder (World Heritage List). Turen der går langs søer, bøgeskov, bjergkæder og en gletsherskabte dale tager 3-4 dage. Denne tur er rimelig hård, så lidt træning inden er en god idé.

Lake Waikaremoana Track ¿ helligt for maorierne
Denne vandretur foregår i et område, der har stor spirituel betydning for New Zealands oprindelige befolkning maorierne, flere af områderne er hellige for Tuhoe og Ruapani stammerne. Turen foregår i Te Urewera National Parken på nordøen og byder blandt andet på muligheden for at se mere end 650 forskellige indfødte planter, et rigt fugleliv og to forskellige flagermus. Turen betegnes let til moderat i sværhedsgrad.

Milford Track ¿ verdens bedste vandretur ?
Milford Track er beskrevet som intet mindre end den bedste vandretur i verden! Turen er 54 kilometer lang og bevæger sig fra Te Anau søens nordkyst til Sandfly Point tæt ved Milford Sound. Turen er kendt for sine gletsjerskabte dale, regnskov, alpine blomster og vandfald. Milford Track kan vandres fra November til April og kræver at man er i rimelig form. Milford Track er det hådeste af de store vandreture, og det tilrådes at man er i god form.

Rakiura Track ¿ mød en rigtig kiwi
For at komme til denne vandretur, skal man rejse til den afsides beliggende ø Stewart Island, der ligger syd for sydøen, men så får man også muligheden for at se New Zealands nationalfugl; Kiwien samt mange andre indfødte fugle. Turen kan vandres hele året rundt af folk i rimelig form, dog er klimaet meget omskifteligt.

Routeburn Track ¿ fantastiske bjergudsigter
Er du til fantastiske bjergudsigter er denne vandretur måske noget for dig. Routeburn Track når op i en højde på cirka 1300 meter og byder foruden de fantastiske udsigter på vandfald, skovdækkede dale, et rigt fugleliv og flotte søer. Turen starter ved Glenorchy nær Queenstown, og kan vandres af folk i rimelig form fra november til April. Turens sværhedsgrad betegnes som moderat.

Tongariro Northern Circuit ¿ gå på vulkaner
Denne vandretur er placeret på nordøen, og snoer sig rundt om vulkanen Mount Tongariro og rundt on bjerget Mount Ngauruhoe. Turen går gennem unikke og opsigtsvækkende landskaber, hvor man blandt kan se vulkankratere og gletsherskabte dale.
´
Tilknyttede links:
Abel Tasman National Park Experiences
Pure New Zealand trekkingsektion
Bugbog Great Walks
Ultimate Walks
 
Tekst:  Kenneth Karl Nielsen
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd