Travelmarket Danmark
Log ind

Thailandsk film: Universets sidste dage

Med knastør humor, magiske øjeblikke og en fortælling om kærlighed, længsel og ensomhed, der på sin helt egen stille måde tager uventede drejninger, cementerer Ratanaruang sin status som en af de friskeste stemmer i moderne asiatisk film.
Ved første øjekast ligner Kenji den klassiske bibliotekartype: sippet, allergisk over for fisk og godt gemt af vejen på det japanske kulturcenters bibliotek i Bangkok. Men han har vist nok en hemmelighed, måske endda en, der hører sammen med den yakuza tatovering, som dækker hele hans ryg. Da hemmeligheden endelig indhenter ham, har han skrævet hen over adskillige lig i sin ellers sirlige lejlighed og er havnet i armene på thai-barpigen Noi. De tilbringer et par dage sammen i hendes nedrivningsmodne hus ved Pattaya, mens både gangstere og en forsmået ekskæreste stræber dem efter livet.

Det er en underfundig fortælling, som den thailandske instruktør Pen-Ek Ratanaruang har skrevet sammen med Prabda Yoon. Og fortællestilen er lige så underfundig. Pludselig opstår magiske øjeblikke, som da Nois rodede hus begynder at rydde sig selv op, papirer og ting svæver gennem luften og lægger sig selv på plads. Og der er elementer, som bryder fortællingens glid fremad: For eksempel vises filmens titelskilt først efter at filmen har været i gang i over en halv time. Universets Sidste Dage er en legelysten film, men det er stilheden og diskretionen som skaber de uventede øjeblikke.

Universets Sidste Dage har danmarkspremiere fredag d. 29. juli i Grand Teatret København, Øst for Paradis Århus og Café Biografen Odense.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd