Sverige er tilbage med stort husstandsomdelt vinterkatalog. I uge 39 drysser den svenske sne ind gennem brevsprækkerne til 400.000 danske børnefamilier.
Sidste uge i september bliver det lidt sjovere at være avislæser. Den weekend dumper årets svenske vinterkatalog fra Sveriges Rejse- og Turistråd nemlig ind ad brevsprækken sammen med landets førende dagblade.
Kataloget "Børnenes Vinterlege 2003-04" viser vej til den svenske sne og gør det nemmere for familierne at planlægge den bedst mulige skiferie, der tilgodeser alle aldres forskellige interesser.
Hvilke oplevelser skal familien have med hjem? Er det de åbne vidder, der trækker? Den fabelagtige natur? Trygheden for børnene? Den vilde begejstring på pister og løjper? Den suveræne komfort i indkvarteringen i enten hytte, ferielejlighed eller på hotel? Eller noget helt syvende, ottende eller niende?
VinterSverige har det hele og lidt til. Tjek derfor de mange muligheder i årets vinterkatalog, hvor en lang perlerække af Sveriges populæreste vinterdestinationer er med, og hvor kataloget også har oplysninger om transportører og rejsearrangører. Får man ikke kataloget ind gennem brevsprækken kan det bestilles på tlf. 80 88 30 80 eller på www.snesverige.dk, hvor det også er muligt at indhente andre oplysninger om VinterSverige og bestille forskellige specialbrochurer.
Det er også værd at tjekke Sveriges Rejse- og Turistråds specielle hjemmeside om skiferier, der fortæller om de mange oplevelser, som venter i det vinterklædte naboland. Adressen er www.snesverige.dk. På hjemmesiden kan besøgende også deltage i en konkurrence, hvor der blandt vinderne udloddes herlige vinterferier i Sverige.