Nyt katalog fra MyPlanet med et stort udbud af sprogskoleophold i Australien, New Zealand, Canada og USA og med mulighed for at lære engelsk på mange forskellige niveauer
Skift klasseværelset ud med et i Sydney eller San Francisco og få en anderledes oplevelse.
Vælger man at tage på sprogskoleophold, lærer man naturligvis sprog, men får også meget andet med i bagagen. Alt det, der sker uden for klasseværelset, er nemlig også en vigtig del af oplevelsen. Man oplever, hvordan hverdagen leves i et andet land. Møder unge fra mange dele af verden og får venner for livet. Vælger man under opholdet indkvartering hos en lokal familie "homestay", får man for alvor det fremmede sprog og den fremmede kultur ind under huden.
Motivationen til at blive bedre til engelsk eller fransk (som man også kan lære i Canada) er typisk meget individuel. Derfor indeholder det nye katalog fra MyPlanet et stort og varieret kursusudbud. I den ene ende af spektret finder man Cambridge Examination kurser, som afsluttes med en international eksamen. Kurserne starter på bestemte tidspunkter, varer 8 ¿ 13 uger og der findes tre niveauer. I den anden ende af spektret finder man General English kurser, hvor man selv vælger kursuslængde og kan vælge at være deltids- eller heltidsstuderende. Et General English kursus kan f.eks. kombineres med andre typer kortere kurser, f.eks. Travelling Classroom, der foregår i naturen. Et andet eksempel er Demi-pair. Det er et kursus, der giver mulighed for at arbejde hos en australsk familie samtidig med, at man går på sprogskole. Til gengæld får man gratis kost og logi.
MyPlanet er et fællesskab bestående af Australian New Zealand Friendship Society og Canadian American Friendship Society, og fordi der her er samlet 40.000 medlemmers viden og erfaringer, kan MyPlanet tilbyde oplevelser, som almindelige turister aldrig kan få. Sprogskoleophold er kun et af de mange spændende tilbud fra MyPlanet, der bl.a. også formidler Working Holiday-visum til både Australien og New Zealand (for unge mellem 18 og 30 år) og arbejdsophold gennem den miljøbevarende organisation Conservation Vounteers Australia.