Svenskerne introducerer hidtil største vinterkampagne på det danske marked
Udviklingen af skiudstyr går imponerende stærkt i disse år, og allerede nu er det muligt at få ski, der snart sagt kan få selv de største motoriske analfabeter sikkert ned ad løjperne. Endnu har man dog ikke formået at udvikle ski, der også kan snakke, men tro os, når det sker, så bliver der tale om ski, der med samlet røst vil vælge svensk sne, hvis de får mulighed for at afgive stemme!
Danskerne har allerede stemt, og det via hektisk rejseaktivitet. De seneste statistiske nyheder kunne således fortælle, at SommerSverige er danskernes tredje mest populære destination, kun lige netop slået på målstregen af Spanien og Frankrig, og traditionelt vælger en meget stor del af det danske skipublikum svensk sne til skiene, så også SneSverige kommer ud med en meget flot placering. Måske en førsteplads for den kommende sæson, for aldrig tidligere har det svenske turisterhverv satset så stærkt og målrettet på det danske marked.
De mange svenske skidestinationer, transportører, rejsebureauer m.m. samt Sveriges Rejse- og Turistråd barsler i år med en vinterkampagne på det danske marked til over fem millioner kroner, hvor snart sagt ethvert værkstøj bruges for at få såvel erfarne som potentielle danske skiløbere i tale. Fremdeles er det familiepublikummet, man først og fremmest henvender sig til, men SneSverige er som destination så rigt favnende og facetteret, at der er plads til alle, samt udfordringer nok til alle uanset forudsætninger og ønsker.
Et af årets stærkeste værktøjer er en effektiv Tv-reklamekampagne på såvel landsdækkende som regionale tv-stationer. Også det velanskrevne indstik SneSverige kataloget - udsendes sammen med en række store dagblade i uge 40. Kataloget distribueres ligeledes via de populære Monarch Vejrestauranter. Også en række andre aktiviteter som vinterworkshop og deltagelse i Skievent på Rådhuspladsen 30. oktober, vil understøtte SneSveriges popularitet blandt danskerne og gøre f.eks. www.snesverige.dk endnu mere kendt.
Væsentligt er det naturligvis også, at det svenske turisterhverv har masser af spændende nyheder at tilbyde danskerne i år. Blandt de største nyheder er direkte charterfly fra København til den svenske sne, nemlig Åre, og at Interbus tilbyder direkte bustransport til Sälen fra København.
Årets mange deltagere i den svenske vinterkampagne er Branäs, Funäsdalsfjäll, Idre Fjäll, Isabergs, Kläppen Ski Resort, Mullsjö Alpin, Stöten, SydAlpin, Ulricehamn Skicenter, Vallåsen, Åre, Vemdalen, Säfsen, Hovfjället, Ski Sunne, Vinterliv-Värmland, Sälen, Interbuss - Fjällexpressen, Team Benns, Scandlines, Stena Line, Sveriges Rejsebureau, Öresundsbron, Hyttespecialisten, Øster Lindet og FJÄLLFERIE.
|