Travelmarket Danmark
Log ind

Sex på rejsen (UNG Rejseguide)

Oplysninger om sex på rejsen fra UNG Rejseguide.
Sex er ofte en almindelig del af rejselivet. Et godt råd er, at du forbereder dig på sex, før du rejser. Overvej hvilke situationer du kan komme i. Hvordan vil du forholde dig til muligheder for sex? Hvordan vil du beskytte dig?

For mange er smitte desværre en ubehagelig konsekvens af sex på rejsen. Risikoen for at blive smittet med en sexsygdom findes overalt i verden ¿ klamydia, herpes, hiv/aids eller kønsvorter. Smitten kan spredes ved helt almindelig seksuel kontakt med én, du møder på rejsen, eller med én du rejser med.

Hver gang du har lyst til sex, må du tage stilling til, hvordan du undgår smitte. Kondomer beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet. De sikrer, at du kan nyde sex uden at bekymre dig om risikoen for smitte. Hav altid kondomer med på rejsen. Vær sikker på, at kondomerne er nemme at komme til. Er det først blevet intimt, skal der meget til for at tømme rygsækken eller vende bunden i vejret på kufferten.

Kondomer købt i Danmark har en god kvalitet. Brug vandbaseret glidecreme sammen med kondomet, hvis du dyrker analsex. Hvis du har glemt kondomer hjemmefra, kan du købe dem på et lokalt apotek.

Læs mere om sexsygdomme og prævention på www.sexlinien.dk
Hvis du har spørgsmål, kan du spørge rådgiverne på Sexlinien (+45) 70 20 22 66, hverdage 15-17 eller AIDS-Linien (+45) 33 91 11 19, hverdage 9-23, weekend og helligdage 11-18.

KONDOM
PARLØR
(slang i parentes):
ENGELSK:
Condoms (rubbers)

FRANSK:
Préservatives (capotes anglaises)

SPANSK:
Preservativos, condones (gomas)

TYSK:
Präservative, Kondome (pariser)

ITALIENSK:
Preservativi, profilattici (paracadute)

PORTUGISISK:
Preservativos (camisas de Vénus)

GRÆSK:
Profylaktika (kapotes)

TYRKISK:
Prezervatif (kaput)

RUSSISK:
Prezervativy (rezinky)

JAPANSK:
Kondomu (gomu)

SWAHILI:
Condom, mipira (soksi)

Ovenstående guide er leveret af UNG Rejseguide
 
Tekst:  UNG Rejseguide
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd