Udsigten til en regnfuld dansk industriferie fik i weekenden næsten 6.000 mennesker til at bestorme Danmarks største rejsearrangør; Star Tour.
Star Tour forventer travlheden vil fortsætte i takt med at industriferien nærmer sig.
¿Vejrudsigten gør i øjeblikket arbejdet for os. Gråt, vådt og små koldt på vores breddegrader mens Sydeuropa melder om stabilt og meget solrigt vejr. Tvivlerne, der endnu ikke har valgt ferieform, vælger i disse dage. Charterbranchen bliver vinder af det slag. Vejret er alt afgørende for mange danskeres valg af ferieform,¿ fortæller salgsdirektør Stig Elling, Star Tour A/S
Det er de billige rejsemål, der især efterspørges i disse dage. Tyrkiet og Bulgarien står højt på folks ønskeliste.
Star Tour har kunnet konstatere, at såvel prisen for rejsen og prisniveauet på rejsemålene betyder mere for folks valg end tidligere år.
¿Vi kan også notere at folk er parate til at gå lidt på kompromis med især standarden på det hotel de vælger at bo på. De senere år har der været størst efterspørgsel på fire-stjernede alternativer. Denne sommer efterspørger folk primært de tre-stjernede Hoteller. Ønsker folk at rejse her og nu, har de almindeligvis slet ikke noget krav til standarden, de vil bare af sted,¿ fortsætter Stig Elling.
Hos Star Tour vurderer man, at der er ca. 15.000 rejser tilbage at sælge i hele branchen i industriferien. Restpladserne er jævnt fordelt over hele Middelhavsområdet ¿ dog flest på de græske øer.