Travelmarket Danmark
Log ind

Rådhuspladsen - Europas mest snesikre skidestination!

Så er der ved at være dækket op til den helt store skifest på Rådhuspladsen i København. 30. oktober er de mange tons sne fra østrigske Sölden på plads, og i tusindvis af glade skiløbere vil valfarte til dette
mekka for sne, ski og glæde.
Det er sjette år i træk, at der kaldes til Skievent på Rådhuspladsen, en kombination af fest, underholdning, show, udfoldelser på den store skibakke og information fra de mange deltagende repræsentanter fra Europas bedste skisportssteder og de danske ski-rejsebureauer og transportører.

Det er Østrigs Turistbureau, der står i spidsen for det storstilede arrangement, behørigt støttet af hovedsponsorer som de østrigske destinationer Sölden, hvorfra de bl.a. 60 tons sne kommer, Tirol Werbung, Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang, Europasportregion Zell am See-Kaprun, det danske rejsebureau Team Benns og Matas. Også
Jyllands-Posten og Radio 100 FM er med i arrangementet, ligesom Dansk Skiforbund og en lang række af de godt 70 danske skiklubber, der findes.
Sidstnævnte stiller bl.a. med udstyr, der kan lånes af publikum, ligesom skiinstruktører og landsholsløbere herfra er parate med gode råd og vejledning.

Med i arrangementet er f.eks. også Sveriges Rejse- og Turistråd, Innovasjon Norge og Ski France. Er man heldig kan man bl.a. trykke Sveriges skiprinsesse Pernille Wiberg på skien. Det er en af de svenske udstillere, Idre Fjäll, der har det svenske energibundt med to OL guld, fire VM guld og 23 World Cup sejre med til ådhuspladsen, og det er bl.a. det danske alpine håb på spindesiden, Sophie Sølling, der får mulighed for at krydse ski med Sveriges stolthed på skibakken på Rådhuspladsen.

Også det eminente Freestyleteam fra Østrig giver opvisning på bakken, og de mange underholdende indslag kædes kækt sammen af ski- og tv-ekvilibristen Thomas Uhrskov, der gør sig lige godt på scene som på
ski.

Blandt udstillerne i de mange telte og boder, der rejses i hjertet af København, er eksempelvis en af hovedsponsorerne Team Benns, der vil rådgive om, hvor man bl.a. får mest sne for pengene.

Som skrevet er det sjette gang i træk, at den store Skievent, som tiltrækker et meget stort publikum, arrangeres. Men det var lige før, at Rådhuspladsens snegaranti ikke blev til noget:
- Det har været en kamp at få tingene til at hænge sammen, men takket være kollegerne fra de andre lande og hovedsponsorernes velvilje er det endnu engang lykkedes at skabe en optimal platform for den danske
skirejsebranche, fortæller en glad og stolt Bo Schou Lauridsen, turistchef for Østrigs Turistbureau.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd