Her på tærsklen til den nye fodboldsæson i England er Profil Rejser udkommet med deres fodboldkatalog for 2000/2001. Kataloget er en sand perle for dem, der gerne vil høre suset og mærke stemningen på allernærmeste hold i verdens mest intense fodboldliga.
Der kan vælges mellem færdigsyede fodboldpakker til de for tiden absolut 4 største hold i England, nemlig Manchester United, Liverpool, Arsenal og så Chelsea, der jo som bekendt har den danske landsholdsstjerne Jesper Grønkjær i truppen. På alle rejser flyves med SAS direkte til enten Manchester eller London , og indkvartering sker på centralt beliggende og gode turistklasse Hoteller. Fodboldbilletten er naturligvis også inkluderet i pakkepriserne, der starter ved kr. 3.565 pr. person for en tre dages rejse.
¿Med valget af de 4 topklubber rammer vi det bredest mulige publikum i Danmark, men skulle kunderne ønske at se nogle af de andre engelske klubber, f.eks. Tottenham, Fulham eller Leeds, så kan vi også klare at sammensætte en rejse dertil¿, udtaler Mikael Eriksen fra Profil Rejser og fortsætter; ¿gennem vores samarbejdspartnere i England kan vi skaffe gode fodboldbilletter til stort set alle kampe, og vi hjælper også gerne til, hvis man er en gruppe, der vil af sted, f.eks. tipsklubben med kollegaerne eller det lokale serie 6 hold.¿
Profil Rejser har som noget nyt i år indledt et samarbejde med tre af klubbernes danske supporterafdelinger, og det betyder, at man som medlem af enten Manchester United Supporters Club Scandinavian Branch, Liverpool F.C. Fan Club Danish Branch eller Arsenal Football Supporters Denmark får 5% rabat ved køb af sin fodboldrejse.
Med dette fodboldkatalog i hånden er der virkelig mulighed for at arrangere en oplevelsesrig sportsrejse, og som fodboldkommentatoren Svend Gehrs skriver det i indledningen: ¿Jeg ved godt, at en rejse til England oftest forbindes med teaterbesøg. Men en hjemmekamp for Manchester United, Arsenal, Liverpool eller Chelsea - jamen der ER spilleme teater. Totalteater af reneste slags.¿
Profil Rejsers rejsekataloger udleveres gratis hos mere end 500 rejsebureauer i Danmark eller ved henvendelse hos Profil Travel København tlf. 77 33 55 00, Profil Travel Vandkunsten tlf. 33 32 85 00, Profil Specialrejser tlf. 33 93 64 44 og Profil Travel Odense, tlf. 77 66 56 00.