Ondt i ørerne når du flyver - måske er løsningen klar!
Et nyt produkt lanceres nu i Danmark - det er produktet EarPlanes, som er en lille prop, som du putter i øret når du flyver.
Grunden til at man oplever et ubehag i ørerne og ovenikøbet kraftige smerter er, at et Fly, når det stiger eller går ned til landing, gør det meget hurtigere end vore øregange er i stand til at følge. Dermed sker trykforandringen alt for hurtigt i øregangen, hvilket bevirker, at der kan opstå smerter.
EarPlanes er et par superbløde ørepropper fremstillet af ikke allergifremkaldende silikone. Inde i EarPlanes findes "hemmeligheden", et patenteret trykregulerende filter fremstillet af CeramX, et keramisk materiale med mikroskopiske porer. Dette filter udligner og regulerer trykket mellem kabinen og øregangen, således at trykket udlignes i rolig takt, og du slipper for smerte og ubehag i ørerne.
EarPlanes er meget nemme at bruge. De dæmper desuden den højfrekvente støj, som flymotorer og elgeneratorer frembringer, og som kan opleves som et ubehag under take-off og landing, når flymotorerne går for fulde omdrejninger.
Når du anvender EarPlanes, kan du stadig høre flypersonalets vigtige meddelelser, og du kan fortsætte med at føre en samtale i normal samtalehøjde.