Travelmarket Danmark
Log ind

Malmø hopper i festtøjet

Danskerne har for alvor fået øjnene op for Malmøs velsignelser, og ikke mindst Malmö Festivalen har været med til at vække danskernes interesse.
Årets festival foregår fra 16. til 23. august, og der er tale om en byfest, der så sandelig også har bud til naboerne på den anden side af Sundet.

Det er festivalens 18. år og aldrig tidligere har den været så populær og haft så stor folkelig opbakning. Sidste år deltog ikke færre end 1,3 millioner mennesker i festlighederne, et tal alle forventer overgås i år.

Hele ideen med festivalen er at skabe møder, mangfoldighed og trivsel blandt deltagere og publikum, og det sker bl.a. gennem et broget og meget stort aktivitetsudbud.

Kulturmanegen er måske et af de mest spændende tilbud med over 60 programpunkter i løbet af festivaldagene. Her kan opleves teater, akrobatik, dans, musik, performance, poesi, samtaler og ikke mindst humor. Og publikums delagtiggørelse er hel central.

Uden musikscenens store trækplastre kan ingen byfest eller festival trække over en million mennesker af huse. Sådan heller ikke Malmö Festivalen, der da også kan præsentere cremen af svenske sceneartister. Povel Ramel, Wenche Myhre, Carola og Patrick Isaksson er nogle af de helt store navne, og mange forhåbninger knytter sig også til Malmö Operaorkesters optræden.

En række af Malmøs centrale torve og pladser inddrages i festlighederne, der byder på en voldsom mangfoldighed og spændvidde i musik og optræden. Her er virkelig noget for alle aldre og alle smagsretninger.

Tjek hele programmet.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd