Travelmarket Danmark
Log ind

LIFE: 200 grønne aktiviteter i Jylland


Med 200 forskellige arrangementer i perioden 31.august til 15. september under mottoet "LIFE" viser Midt-Nord Turisme i praksis forskellige aspekter af arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling af turismen i regionen. Der bliver et meget bredt spektrum af oplevelser og aktiviteter, men nøgleordene er netop LIFE: Livskvalitet, Inspiration, Fødevarer og Energi.


Under fællesnævneren LIFE har Midt-Nord Turisme udnævnt de to uger fra 31.8. til 15.9. til at være særligt "grønne". Med en stribe aktiviteter vil vi gerne dokumentere, at der er hold i vores ambition om at gøre "Jylland fra midten og op" til Danmarks grønneste ferieregion. Blandt de mange aktiviteter kan nævnes en kreativ udstilling med kunsthåndværkere og gårdbutikker under overskriften "Håndens arbejde og jordens frugter" på Håndarbejdsseminariet og -skolen i Skals, en række åbent-hus-arrangementer med relation til energi og ressouceanvendelse i form af en "Energirute" gennem regionen med 29 forskellige "stoppesteder", økologisk høstmarked, "Hestens dag" med åben stald hos 10 hesteavlere fra Rødkærsbro i syd til Hjørring i nord samt en stribe "grønne" oplevelser fra A til Z. Og så planlægges der faktisk også et verdensrekordforsøg - men vi røber endnu ikke om hvad.

Det færdige program for de to "Grønne uger" kan ses på www.visitnord.dk fra den 10. august. Der udgives en særlig programavis, der udsendes med Nordjyske Stiftstidende den 24.8. og med Viborg Stifts Folkeblad, Skive Folkeblad, Morsø Folkeblad og Thisted Dagblad den 26.8.

Det er iøvrigt ikke tilfældigt, at de to "Grønne uger" omkranser verdenskunstneren Jean Michel Jarres koncert i Gl. Vrå Enge nord for Aalborg den 7.9. Vindmølleparken udgør en effektfuld kulisse, og naturens egne ressourcer i form af vinden og dens kræfter er en altafgørende inspirationskilde for Jarre.

Mere på Visit Nords hjemmeside.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd