Så er det snart jul igen, eller mere præcist tid til den årlige verdenskongres for julemænd, hjælpenisser og julemødre.
Verdenskongressen afholdes på Bakken fra mandag den 23. juli til torsdag den 27. juli, og besøges af julemænd fra så fjerne steder som El Salvador, Japan og Canada.
Kongressen byder blandt andet på et norsk julebryllup, hvor en nissegeneral gifter sig med sit rensdyr (eller hende der er inden i rensdyret), det klassiske fodbad på Bellevue Strand, julerier på Bakken og julebal på Rådhuspladsen.
På selve kongressen diskuteres vigtige emner som datoen for juleaften og valget af årets julesild.