Så er det en realitet, at den verdensberømte kunstner; Jean Michel Jarre kommer til Vrå i Nordjylland til september.
Multikunstneren Jean Michel Jarre har tidligere holdt store koncerter ved pyramiderne i Egypten og Eiffeltårnet i Paris og nu er turen kommet til Danmark.
Muskelsvindfonden står som arrangør af koncertarrangementet ved vindmølleparken i Gl. Vrå Enge den 7. september i år.
Der skal opbygges en stor scene, hvor vindmølleparken indgår som en del af scenografien, og der bliver tale om en koncerter med plads til 50.000 gæster. Projektets budget er på ca. 25 mio. kr.
Koncerten sendes af DR TV og transmitteres til hele verden gennem European Broadcast Union.