Engang for mere end 2000 år siden fik en mand ved navn Moses ti stentavler med nogle regler på toppen af Mount Sinai. Dette giver trekket til toppen en speciel historisk baggrund, men trekket byder på mange andre gode oplevelser.
Vores tur til Mount Sinai startede i en overfyldt minibus fra Dahab ved rødehavskysten sent om aftenen, og vi ankom til bunden af Mount Sinai på den anden side af midnat.
Der er to gode grunde til at bestige bjerget midt om natten. Den ene er for at se solopgangen over Sinai bjergkæden, den anden er, at temperaturen stiger drastisk op ad dagen.
Man kan bestige Mount Sinai af to forskellige ruter. Den ene bevæger sig op ad gode og afmærkede stier. Den anden rute er meget mere berømt. Den består af 3.000 trin, der blev udhugget af en angrende munk.
Opstigningen
Halvsovende startede vi vores opstigning ved St. Caterina klostret ad den lette rute. Turen opad foregår ad gode stier, men man bør lige orientere sig ekstra engang imellem for at finde vej i mørket. Husk en lommelygte!.
På opturen stod bjergene omkring os som store farveløse skygger. Et syn der ændrede sig drastisk, da solen begyndte at titte frem.
Det er en god idé at forsyne sig med drikkevarer, inden man starter opstigningen. Der er en række små boder på vejen op, der har åbent hele natten. Men deres priser bærer præg af den manglende konkurrence.
Trekket til toppen er ikke særligt hårdt og kan let klares på nogle få timer i et moderat tempo.
På toppen
Vi havde nok ikke regnet med at være alene på toppen af bjerget, men vi blev noget overraskede, da der allerede var over 20 mennesker deroppe.
Toppen byder ikke på noget særligt. Der er et græsk ortodoks kapel med malerier, ornamenter og en lille moské. Og så skulle vi opleve noget for første gang i Egypten - vi frøs. Det kan godt være, at der er varmt om dagen ved havoverfladen, men midt om natten i 2285 meters højde er det hundekoldt, så vi gjorde det eneste fornuftige. Fandt et sted med god plads, lejede et tæppe, satte vækkeuret til 20 minutter før solopgang og sov.
Da vi vågnede, kunne vi lige så godt være midt i Cairo, for der var mennesker overalt. Vi fandt dog et godt sted og satte os til at vente på solopgangen.
Solopgang over Sinai
Langsomt lysnede det, og solen steg op over bjergene i horisonten. Bjergene, der kun havde været sorte skygger under vores opstigning, fremstod nu i røde, gule og brune nuancer. Det var et utroligt flot syn, som hverken kan beskrives eller vises på fotos. Men alene dette syn er turen til toppen værd, og pludselig var ethvert søvnunderskud væk som dug for solen.
Ned ad "de angrende trin"
På nedturen fra Mount Sinai var vi begge glade for, at opturen var foregået i den kolde nat. Det var varmt, meget varmt. Men det var også det værd.
Af en eller anden grund valgte de fleste at gå ned ad den lette vej. Så vi havde de berømte trin næsten for os selv. Jo længere vi kom ned ad bjerget, jo mere imponerede blev vi over munkens bedrift. De 3000 trin er flot udhugget i klippen og krydret med flotte stenporte.
Under den sidste del af turen kan man kigge ned på St. Catherina klostret, som man kan besøge ved slutningen af trekket. Yderligere opdagede vi, at der var skudt et hav af forskellige souvenirboder op med forskelligt ragelse.
Efter trekket slappede vi af i skyggen, før vi igen blev stuvet sammen i minibussen og kørte tilbage til Dahab for at få lidt søvn.
