Alle børn, og sikkert også alle voksne, har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med en af Astrid Lindgrens figurer. Derfor tog jeg min fireårige søn Lucas i den ene hånd og en frokostkurv i den anden og drog mod temaparken Astrid Lindgrens Verden, for at mødes med Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter med flere.
Vi begav os forventningsfuldt ind i parken, og satte kursen mod Junibakken, hvor vi håbede at møde Madicken. Og ganske rigtigt, da vi kommer frem sidder Alva sammen, Madicken og Lisabeth på græsplænen og synger.
Pludselig vinker Alva børnene frem, og beder dem sætte sig omkring ham i græsset. Jeg ser straks chancen for at få et godt billede ad Alva og Lucas, men Lucas vil ikke sidde, som den eneste dreng blandt en af masse piger, der oven i købet sidder og synger.
Fra Junibakken går turen til Mattisborgen for at se, hvad Ronja og de andre røvere går og laver. Der er masser tilskuere ved borgen, og vi må kæmpe os frem for at få en plads. Der er rigtig gang i den i røverborgen, Ronjas mor, Lovis, skælder hendes far, Mattis, ud, så trækruserne flyver hen over bordet. Skuespillerne giver den hele armen, og vi bliver virkelig grebet af stemningen. Desværre er der snart pause, og vi bestemmer os for at se, hvad Emil har gang i. Vi er knap nok nået frem til havelågen ved Katholt før vi høre Emils far råbe det berømte råb: " EEMIIIIL!!!!".
Vi er imidlertid ikke de eneste, som vil følge Emils narrestreger. Her ville det have været nyttigt at være to meter høj og med stærke skuldre, idet det ellers er svært for barnet at se noget som helst.
Den lille bitte by
Vi havde begge glædet os til at se den lille bitte by, så vi begiver os videre for at tage et kig på den. Da vi har gået et lille stykke kommer to syngende figurer gåenden hen imod os på stien. Det er Paridis-Oskar og Rasmus, som er på farten. Oskar tilltaler Lucas, som genert gemmer sig bag mine ben. Han ved ikke rigtig, hvem de er eftersom "Rasmus på farten" er en af de få Astrid Lindgren fortællinger, som vi endnu ikke har nået at læse, men spændende er det alligevel.
Da vi når frem til den lille, bitte by er det, som at opleve, hvordan det så ud i Vimmerby, da Astrid Lindgren selv var barn i 1920´erne. Hele byen er bygget i skalaen 1:3, og husene er perfekte til, at de små børn kan krype ind og ud, hvilket de også gør med stor entusiasme. Her findes bland andet borgmestervillaen, hvor Emil red ind i festsalen på sin hest, og slikbutikken hvor Pippi købte 18 kilo slik.
Nu begynder Lucas og jeg at blive både trætte og sultne, så vi bestemmer os for at finde en græsplet, hvor vi kan smovse i vores medbragte madkurv.Der er mange, som har fundet på den samme ide, men eftersom der findes godt med picnic-pladser finder vi hurtigt en, som tilltaler os.
Efter maden beslutter vi os for at begive os til det, som vi har set mest frem til - Villa Villerkulla! Hvis det var svært at se noget hos Emil, så er det intet sammenlignet med Pippi Langstrømpes hus. Masser af folk prøver at få et glimt af, hvad der foregår i huset. Overalt forsøger folk at få børnene op på skuldrene for at de skal have en chance for at se, når den rødhårede pige med fletningerne på bedste Pippi-manér leger katten efter musen med politibetjentene Kling och Klang. Pippi er den mest populære af alle Astrid Lindgrens figurer, og det kan mærkes!
Lucas vill gerne have en af de populære bananasplit-is, som alle går og gnasker på. Så vi sætter kursen mod den lille isbod og stiller os bagerst i den lange kø af ishungrende børn og voksne. Det er 30 grader varmt, og solen brænder fra en klar blå himmel. De unge piger inde i den trykkende varme butik arbejder så hurtigt de kan, men køen snegler sig kun meget langsomt fremad. Da vi efter 45 minutter endelig, når frem til disken., forklarer min lille fire-åring, at han hellere vil have en slikkepind i stedet! En sådan havde vi kunnet købe i hvilken som helst kiosk på området og dermed være sluppet for at stå i trykkende hede i 45 minutter! I en sådan situation er man tæt på fortvivlelsens rand ¿
Nogle tips
Forsøg at besøge parken i lavsæsonen da parken her ikke er så overbefolket, og man slipper for de værste køer, og børnene bedre har mulighed for at se attraktionerne. Vil man besøge stedet i højsæsonen, så vil jeg anbefale en dag, hvor vejret er knapt så godt.
Når man er i Vimmerby, så er det værd at besøge Katholt, som er der, hvor tv-versionerne af Emil fra Lønneberg blev indspillet. Der bor ganske vist rigtige mennesker på gården, men de har ikke noget imod besøgende, og gården ser ud præcis, som man har set den i fjernsynet. Tag et billede af dit barn, når det prøver at sidde i snedkerværkstedet, hvor Emil tilbragte mange timer med at snitte træfigurer, når han havde lavet ulykker.
I en af boderne sælger folkene på gården Emil-dukker, og de karakteristiske træfigurer, som Emil snittede i sin skammekrog. Man kan endda få brændt barnets navn ind i figuren, som en kær lille souvenir.
