Travelmarket Danmark
Log ind

Gode råd til køb af skiudstyr

Dansk Skiforbund skriver i en pressemeddelelse to gode råd om køb af skiudstyr. Køb først nogle gode støvler og køb i Danmark, hvor du har god tid til rådighed.
* Skal jeg købe?
* Skal jeg leje?
* Skal jeg købe i Danmark eller i udlandet?
* Skal jeg købe ski eller støvler først?

Efter en grundig behandling har Dansk Skiforbund gjort sin stilling klar i forhold til de ovennævnte spørgsmål. Bestyrelsen i Dansk Skiforbund har formuleret en decideret udstyrspolitik. Eller mere præcist: en vejledning til de danske skiløbere om køb og leje af skiudstyr.

Et af de vigtigste budskaber i udstyrspolitikken udtrykkes på følgende måde af Sophie Sølling, der er alpin landsholdsløber og samtidig er uddannet skiinstruktør på højeste europæiske niveau:

- Start med støvlerne, når du går i gang med at købe udstyr. Gode støvler der er tilpasset dine fødder er en fordel for dit skiløb og samtidig sikrer de dig mod smerter i fødder og på skinneben. Dermed bliver glæden ved skisporten større.

Til spørgsmålet om det er bedst at købe skiudstyr i Danmark eller udlandet udtaler skiforbundets formand, Torben Klausen:

- Køb i Danmark. Der findes mange specialbutikker i Danmark, hvor ekspedienterne er erfarne skiløbere med stor viden om skiudstyr. Ved køb i Danmark har du den nødvendige tid til rådighed, så du kan få svar på alle dine spørgsmål. Og så er det for øvrigt lettere for dig at få byttet en vare, hvis den er købt i Danmark.

Endelig skal man som skiløber være ærlig, når man i dialogen med ekspedienten skal pejle sig frem til det rette udstyr. Torben Klausen siger:

- Der er en tendens til, at danskere køber udstyr på for højt niveau! Med andre ord: sig ikke til ekspedienten, at du elsker at køre i pukler, hvis du i virkeligheden kun har været 3 uger på ski. Ærlighed om skierfaring og skimæssigt niveau betyder, at ekspedienten kan give dig den rette vejledning. Ellers risikerer du at gå ud af butikken med udstyr, du ikke har færdighederne til at udnytte.

Dansk Skiforbunds udstyrspolitik er lagt ud på nettet og findes på følgende webadresse:
http://www.dskif.dk/2003/referat.asp?IDtekst=537
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd