Travelmarket Danmark
Log ind

Gode råd om pas

Denne artikel er ikke opdateret - Se den nyeste info her
Der er normalt 14 dages ventetid, hvis du skal have et nyt pas. Og ikke alle lande accepterer et midlertidigt pas.
Skal du på rejse i udlandet, så husk i god tid inden rejsen at tjekke om dit pas er gyldigt. Det kan nemlig tage op til 14 dage at få udstedt et nyt pas.

Nyt pas
Er det første gang du skal have et pas, skal du møde frem personligt på den lokale politistation. Her skal du blandt andet have målt din højde. Du skal også medbringe et vellignende pasfoto på 3,5 gange 4,5 cm. af dig selv. Desuden skal du medbringe dåbsattest eller navneattest og legitimation, hvor dit personnummer fremgår.

Fornyelse af pas
Det er blevet nemmere at forny sit pas. Kort før dit gamle pas udløber, sender politiet dig nemlig en ansøgningsformular med posten. Den skal du bare underskrive og aflevere på din politistation sammen med et nyt, vellignende pasfoto - så går resten af sig selv.
Ekspeditionstiden for et nyt pas er omkring 14 dage - men op til de store rejseperioder omkring sommer- og vinterferie, kan du forvente at det tager lidt længere tid.

Midlertidigt pas
Har du ikke nået at få fornyet dit pas, og skal du ud og rejse, skal du henvende dig til din politistation. De kan enten forlænge gyldigheden på dit pas eller udstede et midlertidigt pas. Det midlertidige pas svarer nogenlunde til det nuværende pas - dog er siden med dit billede, dine personlige oplysninger og din underskrift dækket med sikkerhedsfilm. Det er ikke lige så sikkert som det "rigtige" pas, og du kan få problemer med passet i nogle lande. Der er nemlig nogle landes myndigheder, der stiller krav om, at dit pas skal have en vis gyldighed, hvis du vil rejse ind i det pågældende land.

Børn i passet
Du kan få indføjet børn op til en alder af 15 år i dit pas. Optagelsen kan ske så snart barnet har er blevet døbt eller navngivet. Ønsker du, at et barn skal tilføjes i dit pas, skal du medbringe dåbs- eller navneattest på barnet samt dit eget pas, når du henvender dig på politistationen.
Børn kan også få deres eget pas fra den dag, hvor de er døbt eller navngivet.

Ændret navn i passet
Er du blevet gift eller har taget et nyt navn, kan du få ændret dit pas tilsvarende. Det er ikke noget krav fra myndighederne, men flere flyselskaber kræver, at der står præcis det samme navn i passet og på din flyvebillet.

Leveret af Forbrugerrådet
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd